Klassisk musik

Klassisk musik

Tjekkiske kærlighedsbreve

Den tjekkiske komponist Janácek er mest kendt for sine operaer, men til hans værkliste hører også to strygekvartetter, der som resten af hans hovedværker er skrevet i de sidste 10 år af hans liv, det vil sige i 1920'erne. De hører til blandt de bedste inden for genren, hvad man ikke mindst bliver overbevist om ved at høre indspilningen af dem på en ny cd med Emerson-strygekvartetten. Den første er skrevet over Tolstojs "Kreutzersonate", der handler om en mand, der slår sin kone ihjel, fordi hun har en affære med en musiker, som hun spiller Beethovens 9. sonate for violin og klaver ("Kreutzersonaten") sammen med.

Emerson-strygerne spiller Janáceks værk med en glødende intensitet, som vildt huggende bølger af lyd og med et højt spændingsniveau. De forlener værkets rytmiske drivkraft og hidsige melodilinjer med en buldrende lidenskab, ja, de cirklende, stærkt iørefaldende melodilinjer får en til at tænke på rockmusikkens centrifugalkraft.

Den anden strygekvartet bærer titlen "Intime breve" og er fortællingen om Janáceks egen uforløste forelskelse i en meget yngre kvinde. Den er ikke så voldsom og herligt rytmisk anmassende som den første strygekvartet, for den rummer både i 1. og 4. sats sødmefulde og intime klanglandskaber. 3. sats derimod rummer alverdens eksplosive udtrykskraft, simpelthen mandens bøn til kvinden.

Det, der gør fortolkningen af disse to værker ekstraordinær, er kvartettens arbejde med subtile tvetydigheder i lydbilledet: De mange modsætninger, konstante retningsskift, uophørlige tempoudsving og frit flydende tematiske udviklingsmønstre tonesættes krystalklart af kvartetten. De to kvar

tetter af Janácek er adskilt af Martins "Tre madrigaler" for violin og bratsch. Her kan man puste ud ved lange melankolske melodilinjer, men det er Janácek, der gør cd'en værd at eje. Emerson-strygekvartetten spiller i øvrigt i Tivolis koncertsal den 2. juni. Det glæder vi os til.

JAKOB HOLM

Emerson String Quartet: Intimate letters - Janácek/Martin. Deutsche Grammophon. 477 8093.

Franske melodier

Den tyske lied er velkendt og vidt udbredt af komponister som Schubert og Schumann. Mindre kendt er den franske mélodie, som blomstrede i slutningen af 1800-tallet, i den såkaldte fin-de-siècle-periode. De fleste store franske komponister excellerede ellers i denne kunstart, blandt andre Massenet, Fauré, Saint-Saëns, Debussy og Franck. 24 af de bedste melodier fra perioden er samlet på en særdeles fremragende cd, båret af kontratenoren Philippe Jarousskys stemme, som er - virkelig! - en klasse eller to over den eller så feterede Andreas Scholl. Ikke mindst er den langt mere sødmefuld, umiddelbar, omfavnende og klangligt langt mere facetteret.

Han akkompagneres af Jérôme Ducros på klaver, og de to får sammen skabt musik af stor intimitet og klangskønhed. Der er enkelte mere lystige melodier, men langt de fleste er båret af en melankolsk, længselsfuld grundtone og sart nostalgi og er i modsætning til den tyske lied mere sanselig og forfinet, om man vil. Det er så at sige hørbart, at disse franske melodier har deres hjemsted i silkebeklædte saloner, hvor den tyske lied er inspireret af ensomme gåture gennem skoven.

Det kan lyde, som om det er stærkt affekteret, men det er ikke tilfældet, tværtimod virker det, som om der er tilstræbt at skabe et følelsesladet rum, hvor der også kan være plads til lytterens egen meddigtning - det skyldes især, at Jarousskys artikulation ligger tæt på det talte sprog, og derved undgås overdrevet patetisk sværmeri i disse sange, som i øvrigt ikke umiddelbart ligger til en kontratenor. De to Capucon-brødre akkompagnerer Jaroussky i to sange, og i en enkelt lader Emmanuel Pahud sin fløjte høre. Med andre ord er vi hele vejen igennem på solidt fransk territorium, hvad der gør denne cd til et must for frankofile.

JAKOB HOLM

Opium - Mélodies francaises. Philippe Jaroussky, kontratenor; Jérôme Ducros, klaver. Virgin classics. 216621 2 6.

kultur@kristeligt-dagblad.dk