Ofte er det regeringsstyrkerne, der bomber hospitaler og i det hele taget bruger overdrevent tungt skyts. Andre gange er det de tamilske tigre, der bruger selvmordsbomber og benytter civile som menneskeskjold. Konsekvensen er den samme: De 50.000 civile, der ifølge FN i øjeblikket er fanget på en lille stribe land i det nordlige Sri Lanka, bidrager hver dag med nye ofre til dødsstatistikken. De civile tabstal tæller tusinder - alene under det igangværende slutspil, hvor regeringsstyrkerne har trængt oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre, LTTE, i knæ. Menne-skerettighedsorganisationen Human Rights Watch betegner de civile som "ren kanonføde" og fastslår, at ingen af parterne tager vare på de civile.
Situationen i disse uger, disse dage, er uudholdelig, og omverdenen, der har set passivt til alt for længe, kan ikke længere ignorere de store civile tab. Store dele af det internationale samfund opfordrer da også første og fremmest Sri Lankas regering til at udvise tilbageholdenhed. Det er regeringen i Colombo, der repræsenterer landet, og dem, man har kontakt med ad de diplomatiske kanaler. Men regeringsstyrkerne kan lugte sejr efter knap 30 års væbnet konflikt, som har kostet omkring 70.000 mennesker livet og har derfor hidtil været meget lidt lydhøre over for international kritik. Oven i købet har den optrådt arrogant over for omverdenen.
Det er helt nødvendigt, at EU nu står samlet i at lægge et massivt pres på Sri Lankas regering, og derfor er det positivt, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) tager spørgsmålet op på EU's udenrigsministermøde på mandag. Men negativt er det, at man ikke tidligere har givet spørgsmålet højere prioritet blandt unionens 27 medlemslande.
Med hensyn til tigrene, så har omverdenen - og ikke mindst EU - langt mindre indflydelse på deres ageren. Dels i kraft af, at der ikke er tale om en regering, og dels på grund af, at LTTE står på EU's liste over terrororganisationer. Tigrenes ledelse er desværre ikke indstillet på at lytte til EU, og slet ikke på et tidspunkt, hvor de tunge våben stadig tages i anvendelse fra regeringshærens side.
Derfor er vejen frem først at få regeringen til at standse bombardementerne, hvorefter tigrene må indse, at de må udvise kompromisvilje i forhold til deres mål om et tamilsk hjemland og indgå en politiske aftale med regeringen i Colombo. Regeringen må på sin side garantere beskyttelse af det tamilske mindretal, der på baggrund af historien - og den nuværende magtanvendelse - ikke stoler på, at det singalesiske flertal vil give dem ligeværdig behandling.
Også her må EU lægge kraftigt pres på Sri Lankas regering.