En mening med alt
ANDERS GADEGAARD domprovst i København og bispekandidat i Københavns Stift
Først troede jeg det ikke, derpå meldte forbløffelsen og forundringen sig over, at det overhovedet er muligt at klokke i det to gange i træk med så enkel en sag som en brevafstemning blandt 1150 mennesker.
Men så blev jeg klar over, at der selvfølgelig er en mening med det hele: Der skal slet ikke være noget bispevalg i Københavns Stift! Bispevalget vil blive helt aflyst - og man vil derefter høfligst anmode den stedfortrædende biskop om at varetage embedet på ubestemt tid. Slet ikke den ringeste udgang på hele miseren, vel?
Gud og far
ADAM GLAHN WILHADT Semvej 33, Havndal
Det er farligt som klovn at springe ind på arenaen, mens de vilde dyr løber rundt, men jeg vover pelsen: De tre store religioners tilhængere tror på den samme Gud, men ikke den samme far. Kristendommen er den eneste af de tre, der har fået givet det stærke og altdominerende forhold til Gud som den kærlige far, der ofrer alt for sine børn. Men ikke alle vil være hans børn.
Man kan bruge et billede ud over evangeliernes egne: et stort firma har en chef, der er som en far for alle sine ansatte og har adopteret dem. Firmaet vokser, og der opstår destruktive kræfter i visse afdelinger og grupper. Chefen beslutter at introducere sin søn i ledelsen for at rette op på forholdene. Nogle modtager ham med glæde, andre modsætter sig og vil skade ham. Chefen påskønner de samarbejdsvillige, men de andre vil blive kaldt ind til noget lidt mere end en "kammeratlig samtale" og blive forflyttet. Han er stadig deres chef, men ser de ham som den kærlige far for sin egen søn og for dem? Så i stedet for, hvem af os der tror på den ene og samme Gud, er spørgsmålet måske, hvem af os den eneste Gud og far tror på.
Statsborgerskab
NIELS WESTH Engholmparken 60, Himmelev, 4000 Roskilde
I sin kronik tirsdag den 12. maj glemmer Ole Riisgaard at gennemgå SF's holdning til forbeholdet mod det fælles EU-statsborgerskab. Det forstår jeg godt, for det er en pinagtig historie. Ganske vist var danskerne dengang i 1993 imod at erstatte det danske statsborgerskab med et europæisk, men reelt er det danske statsborgerskab efterfølgende blevet tømt for indhold. Det er lykkedes for EF-domstolen, menneskerettighedsorganisationerne og ikke mindst SF selv at sikre, at bare man er kommet ind over den danske grænse - selv som illegal indvandrer - så har man krav på at blive behandlet præcis, som om man var dansk statsborger. Det eneste, der mangler, er valgret til Folketinget, men det kommer nok snart.