Europas ekstreme højre skifter ansigt

Der er udskiftninger på den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet, men overordnet kommer de indvandrerfjendske og ultra-nationalistiske partier næppe til at få større indflydelse, vurderer ekspert

Valget til Europa-Parlamentet blev et godt valg for Europas yderste højrefløj. En god håndfuld flere af den type, de store partier ikke vil sidde i stue med, blev valgt ind over hele EU.

I Storbritannien er det kommet som et stort chok, at det britiske nationalistparti BNP har fået to sæder i Parlamentet, mens den hollandske Geert Wilders Frihedsparti har fået fire. Begge steder på en EU-billet, der primært fokuserer på at "islam ikke er velkommen" i EU.

- Det er et simpelt faktum, som Europas eliter skal til at forstå og forholde sig til gennem de næste par år, sagde BNP-leder Nick Griffin på valgaftenen.

Både britiske og hollandske forskere har påpeget, at det er en klar anti-indvandringsstemme, der høres i de lande, og det samme kan siges om Italien, hvor partiet Lega Nord høstede 10 procent af stemmerne, og i Østrig, hvor Frihedspartiet, FPÖ, går frem med to mandater.

I Ungarn er partiet Jobbik kommet ind på en klar anti-roma-platform på trods af, at deres valgslogan "Ungarn er for ungarere" blev forbudt kort inden valget. Og i Rumænien står Større Rumænien- partiet til at få to mandater på et linende grundlag. Nummer to på listen, Gigi Becali, har lige nu udrejseforbud, fordi han er under mistanke for at have kidnappet tre mænd, som havde stjålet hans bil, men han har appelleret til myndighederne om at få det ophævet, så han kan passe sit nye job.

Til gengæld har det været et dårligt valg for en del af de siddende højrenationale kræfter.

Blandt andet er det franske Front National blevet mere end halveret, så partiets leder, Jean-Marie Le Pen, og hans datter Marine kun hiver én tredje kandidat med ind. Et andet siddende fransk nationalistparti, Mouvement pour la France, går også tilbage. Og det samme sker for belgiske Vlaams Belang og bulgarske Ataka, mens det polske ekstremhøjre er forsvundet fuldstændig fra landkortet.

Ifølge ph.d. ved London School of Economics Maja Kluger Rasmussen vil det øgede antal højrenationale kræfter give en livlig debat og sikkert også en masse larm på rækkerne i plenarsalen - men uden at det kommer til at præge den europæiske politik i videre omfang.

- Man kommer nok til at høre meget fra dem, men nogen reel indflydelse tror jeg ikke, de får, fordi flertallet af partierne i Parlamentet stadig er pro-europæiske, og det er dem, der laver de store kompromisser, siger forskeren.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk