Hvem kan egentlig fortænke en pige i at overveje at skifte sine forældre ud? Når nu hendes egne er totalt fraværende, undtagen når de skælder hende ud? Og når de så oven i købet lige er flyttet væk fra skole og venner i delstaten Michigan i USA ud til en lejlighed i et gammelt knirkende træhus i ødemarken midt mellem store skove og golde bjerge, hvor hun mere eller mindre er overladt til sig selv?
Det er omkring dette - ret tunge - tema, at børnefilmen "Coraline" udspiller sig. Og det er også en - om ikke tung - så i hvert fald mørk, men flot tegnefilm. Den bygger på den storsælgende børneroman "Coraline" fra 2002, skrevet af den britiske forfatter Neil Gaiman. Mens Coraline keder sig i sine forældres fravær, har hun ikke andet at lave end at udforske det gamle hus. Ud over en irriterende nabodreng og nogle kugleskøre over- og underboer finder hun en hemmelig dør. Den fører hende ind i Anden Verden, der til forveksling ligner den, hun kommer fra. Mor hedder bare Anden Mor, far hedder Anden Far, og huset og omgivelserne er forvandlet fra gråt og trist til lunt, lyst, farverigt og hyggeligt. Hun får al den opmærksomhed fra sine forældre, som hun kunne ønske sig, og bortset fra at alle har knapper som øjne, er alting bare bedre i Anden Verden.
Men også kun lige til Coraline opdager, at Anden Mor slet ikke er så rar, og at Coraline og hendes forældre er ved at blive indfanget i et ondt univers, hvor de risikerer at ende som tilfagnetagne spøgelser. Herfra udspiller der sig en gyser med den modige Coraline i rollen som vores heltinde.
Alle børn drømmer på et eller andet tidspunkt om et andet liv end det, de har, men "Coraline" minder os om, at man bliver nødt til at acceptere folk, for hvad de er. Men det er - heldigvis - ikke en moraliserende film. Det vægtige tema er pakket godt ind i et dragende og næsten modelleret fantasi-univers, der er lavet billede for billede med den såkaldte stop-motion-teknik. "Coraline" frarådes for børn under syv år, og det skal man i hvert fald overholde.
Af Johanne Duus Hornemann
Coraline. USA 2009. Instruktion: Henry Selick. 100 minutter. Premiere i dag i 28 biografer. Vises enkelte steder i 3D.