I KRISTELIGT DAGBLAD den 16. juni udtrykte min tidligere styrelsesfælle i Grundtvigsk Forum, Jens Kvist, Aabenraa, sin kritik af, at formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, annoncerede et møde med folk fra "det kirkelige landskab". Mødet skal holdes med henblik på at diskutere "kirkens egen holdning til et forventet udspil fra et udvalg under Kirkeministeriet om en ny økonomisk måde at styre folkekirken på".
Jens Kvist finder det latterligt at skelne mellem repræsentanter fra staten og kirken, men frem for alt kalder han et sådant sammenrend et skalkeskjul for at liste synoden ind ad bagdøren.
Den argumentation virker efterhånden nærmest stereotyp og fuldstændig lammende. Gang på gang bruger Jens Kvist og andre denne form for argumentation for at stoppe ethvert initiativ, der kan fremme den helt nødvendige samtale om folkekirken. Man har en fornemmelse af, at blot mere end en håndfuld folkekirkemedlemmer finder sammen om et synspunkt, hvad angår folkekirkens indhold og vilkår, så står synodeskrækken at læse især i dele af mit eget bagland - grundtvigianerne.
Naturligvis kan ingen af os tale på folkekirkens vegne - end ikke biskopperne, om end de gang på gang bliver pustet i nakken af medierne. Ikke desto mindre er det af værdi, at både menigheder, præster, provster og biskopper finder sammen på kryds og tværs, inspirerer hinanden og indimellem kommer med forslag til nødvendige justeringer og ændringer.
Jeg glæder mig derfor over, når nogen i det kirkelige landskab tager initiativ til samtaler om folkekirken - og det må for min skyld gerne føre til fælles udtalelser, resolutioner, initiativer, underskriftindsamlinger med videre. Så har vi andre - herunder politikerne noget at forholde os til. Alternativet er en tavs folkekirke, der på grund af synodeskræk lader stå til.
Tænk på, at vore politikere ofte siger: "Vi politikere skal være forsigtige med at bruge kirken politisk. Vi vil vide med sikkerhed, at kirken ønsker en ændring, før vi gør noget politisk. Vi gør kun noget, hvis kirken beder os om det."
Netop derfor er der brug for, at kirkefolk mødes, drøfter hjertebarnets tilstand, tænker og handler langsigtet - gerne i store grupper. Og jeg ser gerne, at de fastholder staten på dens ansvar for folkekirken.
NB. I øvrigt ville det klæde initiativet, hvis Kirkeministeriet og politikere blev inviteret med.
Torsten Johannessen er formand for Grundtvigsk Forum