Hver by har sin heks

Sankthansbålet er ikke af samme type som det henretterbål, heksene i middelalderen og senere blev henrettet på

Sankthansbålet stammer ikke fra traditionen med at angive folk - oftest kvinder - som hekse. Men sankthans og andre båltraditioner har alligevel noget med hekse at skaffe - de tændes for at holde dem væk! Her er studenter i fuld gang med at fejre midsommerfesten i Furesøparken nord for København. -
Sankthansbålet stammer ikke fra traditionen med at angive folk - oftest kvinder - som hekse. Men sankthans og andre båltraditioner har alligevel noget med hekse at skaffe - de tændes for at holde dem væk! Her er studenter i fuld gang med at fejre midsommerfesten i Furesøparken nord for København. -. Foto: Stig Nørhald.

Medmindre der er kyndige spejdere til stede i aften, når sankthansbålene tændes landet over, så kan det blive svært at overholde traditionen for midsommerild. Dertil kræves nemlig, at bålet skal tændes med "vild" ild eller nødild, hvilket vil sige ild, som er tændt fra grunden. Eller med andre ord: Fat en træpind og drej den hurtigt - og ulideligt længe - i en træskive, eventuelt med lidt tørt hø eller andet brandbart.

Måske lykkes det at få tændt bålet efter de gamle blustraditioner, som også var relevante i forbindelse med pinse og valgborgsaften. Ifølge Dansk Historisk Fællesråd sluttede traditionerne på andre aftener end sankthans med kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen blev rykket 11 dage frem, så det selv med bål blev en kold fornøjelse uden for sommerperioden.

Sankthansbålet stammer ikke fra traditionen med at angive folk - oftest kvinder - som hekse, hvis ens høst slog fejl, eller husdyrene blev mere syge end vanligt. Herefter fulgte et såkaldt "pinligt forhør" og henrettelse på bål, hvor man dog forinden fik rigeligt med mjød. Men sankthans og andre båltraditioner har alligevel noget med hekse at skaffe - de tændes for at holde dem væk!

Sankthansbålet er ondt-afværgende og tændes på en aften, som regnes for en aften, som hekse finder meget egnede til indsamling af remedier til heksekunst eller rejse til heksemøder, for eksempel på Bloksbjerg i tyske Harzen.

Det er Johannes Døberen, der har lagt navn til midsommerfesten. Johannes Døberens helgendag er den 24. juni - og igen den 29. august, som regnes som hans dødsdag. På dansk er Johannes blevet til Hans. På Nationalmuseet ligger i dag tre menneskeknogler og et lille træhoved på et gammelt fad. De kaldtes tidligere "Sankt Hans' bene" og blev båret fra Ørslev Kirke til en helligkilde til sankthans. Fadet, knoglerne i dag ligger på, antyder, at man også har gået i procession efter reformationen i 1536. Det er nemlig dateret 1625.

Der er ikke mange, der tænker på Johannes Døberen i forbindelse med Skt. Hans længere. Heksene er kommet i forgrunden. Og det har de angiveligt været i kombinationen "heks og sankthansbål" siden 1900, hvor de to "optrådte sammen"omkring 1900 på Jelling Seminarium. Det er også Dansk Historisk Fællesråd, som på historie-online.dk regner sig frem til det tidspunkt.

Så når flinke familiemedlemmer eller karske kolleger i løbet af i dag fortæller en lang, lang række kvinder, at de bør blive inden døre i aften, så husk på dette:

Den sidste hekseproces i Danmark fandt sted på Ærø i 1936, hvor en mand blev anklaget for hekseri.

Det kom der hverken bål eller brand ud af, men den hekseanklagede fik medhold i, at der var tale om injurier.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk