Lene Knudsen viser rundt i kælderlokalerne i Tante Andantes Hus i Lemvig. Her gemmer de alt det gamle skrammel, som de henter fra overskudslageret i genbrugsbutikken, og får foræret - alt det, som ikke kan sælges. Gamle beholdere, udtjente grydeskeer, dimser og tingester, plastikslanger og vandflasker. En hel kasse med pynt fra den lokale blomsterhandler, og ølkapsler, som byens værtshuse beredvilligt har samlet ind til dem, for hele byen kender - og støtter - Tante Andantes Hus.
Samt alt det andet, der ligger gemt i papkasserne i kælderen og venter på opstandelse til nyt liv, når det kommer op til børnene ovenpå og forvandles til dukker, musikinstrumenter og kreative og anarkistiske kunstværker. Så fantasifulde som Halfdan Rasmussens livsglade Tosserier og rim og digte for børn og voksne. Som den om "Tante Andante er gammel og grå ..."
Børnene, der er på besøg ovenpå, tumler rundt og går på opdagelse i den store gamle villa, hvis indre blev forvandlet, da KFUM og KFUK for et par år siden tog idéen op og med Tante Andante slap fantasien løs i indretning og koncept.
Tante Andante - i Lemvig i skikkelse af tidligere efterskolelærer Elin Engholm Knudsen, husets eneste ansatte - har sagt til børnene, at de må kigge i skuffer og skabe, og tage hvad de kan bruge i deres leg. Forinden har hun sunget og fortalt, og alle har kigget indenfor i Askefistoilettet - opkaldt efter "Askefis den flove, kunne ikke sove. Tabte tommetotten lige ned i potten". Potter er der masser af. De hænger ned fra loftet.
- Argh, siger et af børnene, da han får øje på dem.
I forgangen er der malet dyrespor på gulvet, og Pippi Langstrømpes plettede hvide hest byder velkommen. I stuen er der voksdug på det store bord, hvor det meste af alt det, en frodig barnlig fantasi formår at udfolde, kan skabes, og der er et sminkehjørne, hvor børn forvandles til prinsesser, tigre, edderkopper, hekse og trolde. Og et dukketeater. Her om sommeren holder dukkerne, som Lene Knudsen har syet til dukketeatrets krybbespil, ferie i en kurv i kælderen, men til jul kommer de frem igen. For ved højtiderne bliver huset religiøst, og så fortæller Tante Andante bibelhistorie, ligesom når hun inviteres ud i kirker og til minikonfirmander.
En dør fører fra stuen ind til kontoret, administrationen, som i dette legeunivers er blevet omdøbt til "Gladministrationen", ligesom huset naturligvis ikke kan nøjes med en bestyrelse, men nødvendigvis må have en "Forstyrrelse".
Det er Lene Abildgaard Knudsen, der er formand for den, og hun er en af læsernes ildsjæle. Uden de frivillige ildsjæle kunne et projekt som Tante Andante slet ikke lade sig gøre i en mindre provinsby som Lemvig, understreges det. Og i selskabet her af op mod 30 frivillige peges først og fremmest på "Forstyrrelsens" formand, som daglig er på besøg i huset eller i kontakt med Tante Andante/Elin Knudsen om de administrative opgaver og ikke mindst den stadige udvikling af nye idéer til huset og dets arrangementer, så det fortsat bliver et skægt og anderledes sted for børnene at være.
- Da jeg er den eneste ansatte, er det utroligt vigtigt med de frivillige omkring mig, og Lene er der hver gang, forklarer "tanten". Selv siger formanden, at der er mange ildsjæle i en by som Lemvig.
- Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal have noget i gang. Når vi kommer med nye idéer og søger hjælp udefra, får vi at vide, at vi ligger for langt væk, at vi bor for langt mod vest, og at det kan ikke lade sig gøre og så videre, og det er ikke blevet lettere, efter at de gamle amter er blevet nedlagt. Det er betydeligt nemmere at få noget i gang i Århus Kommune end her.
Tante Andantes Hus er etableret efter det koncept, der i 1980'erne blev skabt af musiklærer Benedicte Riis ud fra en idé om, at børn skal lære og udvikle sig gennem sang, musik, fantasi og fællesskab. Det musiske legehus tager udgangspunkt i den nordiske børnelitteratur - foruden Halfdan Rasmussens børnerim, Thorbjørn Egners og Astrid Lindgrens bøger - og bibelhistorie og kristendom ved højtiderne. KFUM og KFUK holder fortsat sine traditionelle klubmøder i huset, men om lørdagen og i ferierne åbner Tante Andante for alle legebørn - store som små, børn altid i følge med voksne - og grupper fra skoler og institutioner kommer jævnligt på besøg.
- Vi ville gerne åbne huset, og at det blev brugt noget mere. For mig er det spændende at være med i et arbejde, hvor vi forsøger at tage fat på forkyndelsen på en anden måde end i spejderarbejdet og kirken, forklarer Lene Knudsen, der også er spejderleder og gift med en af byens præster. Tante Andante-konceptet giver mulighed for at få kontakt om kristendom med mennesker, som ikke kommer i kirken. Således var hele huset i påsken omdannet til én stor fortælling om Bibelens påskebegivenheder, som der blev fortalt og sunget om under ledelse af Tante Andante.
- Jeg snakkede her med en far, som var kommet med sit barn, om hvad han mente om arrangementet? "Jamen", svarede han, "det tager man sgu da ingen skade af, sådan noget!"
Kristendommen markeres også med det store kors, der hænger i dagligstuen, og i hjørnet står "Bud-skabet", en reol med børnebøger med bibelhistorie og kristendom til fri afbenyttelse.
- Men for os drejer det her sig i lige så høj grad om at skabe et sted, hvor børn og voksne er glade for at være. Det ligger der jo også en forkyndelse i, mener Lene Knudsen, og citerer Grundtvigs "menneske først, kristen så".
Lene Knudsen er født i Midtjylland og arbejdede som timelærer på det nu hedengangne Farsø Kristne Rejsende Højskole. For 15 år siden kom hun med sin mand til Lemvig. Hun er uddannet kunsthåndværker og har i 25 år haft eget værksted som væver. Blandt opgaverne har været flere udsmykninger i offentlige bygninger og de seneste år i stadigt stigende omfang kirketekstiler: Messehagler, antipendier, stolaer og alterduge.
Kristendommen har altid været en del af hendes liv. Som ung søgte hun både ind på Diakonhøjskolen og Kunsthåndværkerskolen, og da hun blev optaget først på sidstnævnte, blev kunsthåndværket livsbanen. Foruden Tante Andante Huset og spejderarbejdet er hun engageret i Børne- og Ungdomskulturelt Samråd i Lemvig Kommune.
- Jeg arbejder alene på mit værksted og har derfor brug for også at komme ud blandt andre mennesker. Det hjælper det frivillige arbejde mig til.
Og det er lønnen ved at engagere sig, fastslår formanden for "Forstyrrelsen" i Lemvig.