- Hvorfor kan de ikke bygge en skole i Bankstown, hvor de allerede er?
De to unge servitricer, Lauren, 22, og Melanie, 21, passer deres arbejde i Camden, som er en lille forstad til Sydney. De refererer til den strid, som har sat sit præg på byen, efter at en gruppe, som kalder sig Koranfællesskabet, opkøbte en byggegrund i udkanten af byen med henblik på opførelsen af en skole til 1200 muslimske elever.
Lauren og Melanie er repræsentative for et klart flertal af indbyggerne i Camden, der er karakteriseret ved at have få immigranter og en stærkt anglikansk atmosfære. De var overraskede og chokerede over Koranfællesskabets opkøb og senere anmodning om at bygge skolen.
Camden, som mest af alt minder om en filmkulisse til en film fra 1950?erne, har et indbyggertal på omkring 50.000. 82 procent af indbyggerne er født i Australien, og resten er hovedsageligt fra engelsktalende lande som England, New Zealand og Skotland.
En tilstrømning på 1200 studerende med en meget anderledes kulturel baggrund vil uden tvivl betyde store forandringer i den lille by. Måske var derfor, at 3042 indbyggere officielt protesterede mod opførelsen af skolen. Koranfællesskabets ansøgning blev også afvist af byrådet, men er nu endt i retten.
Borgmesteren i Camden, Chris Patterson, understreger, at denne sag ikke handler om andet end byplanlægning.
- Nationalistiske og religiøse grupper har forsøgt at gøre denne sag til noget, den ikke er. Det er udelukkende et spørgsmål om byplanlægning, siger Patterson.
Dette har han understreget mange gange før, både over for den nationale og internationale presse.
- Jeg opfordrer Koranfællesskabet til at søge igen i et andet område, siger borgmesteren, mens han forklarer, at Camden er i gang med at inddrage landområder til byudvikling, og at enhver ansøgning om en hvilken som helst skole, uanset religion, ville passe ind i dette område.
Han forklarer, at byrådet baserede sin beslutning på en rapport, der var udarbejdet i samarbejde med de offentlige myndigheder og lokale leverandører fra vej- og trafikområdet, busmyndigheder, vand- og energiområdet, industridepartementet og Camdens lokale politimyndighed.
Borgmesteren forklarer, at en af problemstillingerne var den øgede trafik til og fra skolen. Det lokale politi og vej-, trafik- og busmyndighederne udtrykte bekymring vedrørende trafiksikkerhed, fremkommelighed og parkering.
I rapporten nævnes også kriminalitet som noget, der bør tages med i overvejelserne, hvis skolen bygges. Det nævnes i rapporten, at kriminalitet ikke er forbundet med nogen specifik kultur, men at udviklingen kan have negativ indflydelse på indbyggernes opfattelse af kriminalitet i lokalområdet.
Langt fra Camdens lille brandstation, museum, børnehave og lyserøde retsbygning, finder man en anden forstad til Sydney og en helt anden verden.
Blandt piger med tørklæder, kebabsælgere og larmende, gamle biler sidder et medlem fra Koranfællesskabet. Han er omringet af arabiske kager og farverigt cellofanpapir i en af forstadens mange libanesiske slikbutikker.
Fouad Elchami er lille med glat hud og brune øjne. Et hvidt skæg og en bedehat indrammer hans ansigt. Telefonen ringer konstant, og han blander arabisk og engelsk, når han taler med personen i den anden ende af røret.
- Hvorfor sender vi ikke vores børn i skoler i Australien, i stedet for at sende dem til udlandet, hvor de risikerer at blive hjernevasket af fundamentalister?, spørger Fouad Elchami.
Der bor omkring 135.000 muslimer i Sydney, der uden tvivl har den største koncentration af muslimer i hele Australien. Og Fouad Elchami påpeger behovet for flere muslimske skoler.
- Ikke engang ti nye skoler ville være tilstrækkeligt, siger han.
I følge geograf Kevin Dunn, professor ved Sydney Western University og forfatter til en nylig publiceret rapport om islam i Sydney, ender de fleste sager om opførelse af moskeer i retten. Det samme er tilfældet med muslimske skoler.
- Det er udelukkende politisk, påpeger han.
Fouad Elchami er overbevist om, at byrådet i Camden og borgmester Chris Patterson valgte at afvise deres ansøgning af frygt for negativ respons fra indbyggerne.
- De tænker kun på at beholde deres job, siger han.
Professor i etnografi ved Sydney Universitet Michael Humphrey deler Fouad Elchamis frustration.
- Mange sager er blevet afvist, og det ser ud til, at politikere, af strategiske årsager, giver ansvaret videre til retten. Professor Michael Humphrey har studeret muslimer i Australien siden 1980'erne og påpeger, at de primært har kunnet opføre deres bygninger i industriområder uden indbyggere.
- Det tyder på et mønster, siger Michael Humphrey.
Chris Patterson er undervejs i debatten blevet beskyldt for at have tilskyndet til afvisningen af skoleprojektet for at undgå tvivl om, hvorvidt han kan blive genvalgt. Det afviser han dog på det skarpeste.
- Jeg får 11.000 dollar (cirka 38.500 danske kroner) om måneden. Genvalg er ikke noget, der er meget vigtigt for mig, siger han sarkastisk.
- Dette har intet at gøre med genvalg.
Borgmesteren kæmper nu med at befri byen for et dårligt ry, den har fået i nogle kredse. Indbyggerne er blevet stemplet som snæversynede racister, og nu har de fået nok af journalister og spørgsmål om den muslimske skole. De fleste er modvillige til at tale med pressen om sagen.
Chris Patterson lægger den lokale avis på bordet og åbner et opslag. Det viser et billede af ham selv, spadserende på en kirkegård blandt grønne buske og gravstene. Overskriften lyder "Lige rettigheder - planer om muslimsk sektion på kirkegården".