Det ligner umiddelbart et kontrasternes møde, når den aldrende, hvidklædte pave Benedikt XVI i dag for første gang kommer ansigt til ansigt med den unge, farvede, karismatiske amerikanske præsident Barack Obama, der aflægger besøg i Vatikanet efter sin deltagelse i ugens G8-topmøde i den italienske by L'Aquila.
Men selvom de to lederfigurer langt hen ad vejen repræsenterer forskellige epoker og værdier, så vil dagens møde formentlig styrke båndene mellem Vatikanet og Det Hvide Hus. Trods uenigheder om sociale spørgsmål håber begge at kunne samarbejde om emner som fattigdomsbekæmpelse, klimaforandringer, indvandring og Vestens forhold til den muslimske verden.
Og et samarbejde vil være i begges interesse. Paven kan styrke sin globale diplomatiske platform via et samarbejde med Barack Obama, som på udenrigspolitiske spørgsmål er langt mere på linje med Vatikanets holdninger end hans forgænger i embedet, præsident George W. Bush. Og Obama, der vandt USA's præsidentvalg i november takket være blandt andet amerikanske katolikkers stemmer, kan øge sin popularitet i denne vælgergruppe ved at opbygge et godt forhold til det katolske hovedsæde.
USA's katolske biskopper har siden valget markeret sig som nogle af Obamas mest konfrontatoriske hjemlige kritikere og har advaret om, at præsidenten vil undergrave religiøst konservative moralske værdier og eksempelvis udvide abortretten. Barack Obama har derfor varmet op til mødet i Rom i dag ved at række hånden ud til det katolske USA.
På et møde med katolske nyhedsmedier i Washington i sidste uge forsøgte han at gyde olie på vandene og betonede blandt andet sin egen ambivalens i forhold til prekære sociale spørgsmål som abort og homoseksualitet. Obama sagde eksempelvis, at han anser abort for at være en ulykkelig begivenhed uanset omstændighederne, og at han kæmper med at forene sin personlige kristne gudstro med sin accept af bøssers og lesbiskes lige rettigheder.
Han understregede samtidig, at han - trods kritikeres påstande om det modsatte - vil sikre amerikanske hospitalansattes ret til at nægte at deltage i aborter og andre procedurer.
Præsidenten har dog flere gange antydet, at han foretrækker de katolikker, der forsøger at finde fælles fodslag med deres modstandere i eksempelvis abortspørgsmålet, og ifølge den konservative katolske kommentator George Weigel er pave Benedikt XVI utilfreds med Obamas "forsøg på at drive en kile ind imellem de amerikanske katolske biskopper og de amerikanske katolikker". Paven vil formentlig derfor bruge dagens møde som anledning til at bede præsidenten blande sig uden om den interne katolske identitetsdebat, skriver Weigel i magasinet Newsweek.
Abort vil formentlig være et af flere punkter på dagsordenen, når paven og præsidenten mødes i dag. Mødet vil også være præget af, at det falder sammen med udgivelsen af Benedikt XVI's tredje rundskrivelse, som dækker sociale og økonomiske spørgsmål, og som i år opridser en ny vision for det globale økonomiske system.
Rundskrivelsen argumenterer for en model, hvor adgang til mad og vand er universelle rettigheder, hvor rige lande deler deres overskud med fattige lande, og hvor profit ikke er markedets ultimative mål. Det er derfor sikkert, at paven vil udspørge præsidenten om USA's tilgang til den globale finans-krise og om muligheden for at opbygge en ny form for etisk kapitalisme baseret på social ansvarlighed.
Iagttagere i USA forventer, at de to mænd også vil diskutere den mellemøstlige fredsproces i kølvandet på Benedikt XVI's besøg i Israel i maj og Obamas store tale til den muslimske verden i Kairo i juni samt berøre andre udenrigspolitiske emner.
Mens Benedikt XVI står til venstre for Obama på økonomiske spørgsmål og til højre på sociale spørgsmål, så er de mestendels enige, når det gælder udenrigspolitik. Det er derfor her, at paven og præsidenten vil kunne finde det fælles fodslag, som vil gøre, at de i eftermiddag oprigtigt kan stille sig foran fotografer og journalister og erklære deres første møde en succes.