"I Aaen voxe gule Aaknappe, brunfjædrede Rør og den sorte, fløielsagtige Dunhammer..." I 1857 udkom H.C. Andersens eventyr om "Klokkedybet", der først blev trykt i en kalender og siden optaget i "Nye Eventyr og Historier". De gule "Aaknappe", som her pryder Odense Å, er gul åkande, som blomstrer fra juni til august, og som i øvrigt også bruges af den gamle skrubtudse til at pynte op med, da sønnen - i et andet af Andersens eventyr - skal have bryllup med Tommelise. Hun holdes imens i passende beredskab på et flydende åkandeblad, så man ved, hvor man har hende, til festen skal stå. Men så er det jo, at de små fisk får medlidenhed med hende - fordi de "fandt hende saa nydelig" - og gnaver stilken over, så hun kan sejle væk fra sin stygge tiltænkte brudgom, der kun kan sige "Koax, koax! brekke-ke-kex!". Hvilket man alt sammen kan læse mere om hos Andersen.
Gul åkande (Nuphar lutea) er en såkaldt vand- og flydebladsplante, hvis blade bliver 15-30 centimeter lange, og dens gule blomster har en speciel, skarpt krydret duft. Frugten er formet som en tudløs kande, hvilket har givet slægten dens danske navn. I ældre tider har stænglerne fra planten været brugt i madlavningen, når der har været hungersnød i Danmark.