De gjorde det i den bedste mening.
Boligforeningerne i Århus ville tilbyde de 10-16-årige unge fra fire af byens mest belastede kvarterer noget at give sig til i sommerferien: Fire rap-skoler, hvor de unge både kunne lære at skrive tekster, rappe, optræde og indspille sange. Og det gik sådan set godt. Lige indtil en 11-årig deltagers rap-tekst blev offentliggjort i den lokale ugeavis:
"Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit", lød det blandt andet i sangen.
Teksten om Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som den 11-årige havde skrevet med hjælp fra rap-skolens underviser, fandt vej til store dele af pressen, og efter flere dages polemik endte sagen i tirsdags med, at den pågældende rap-skole lukkede midlertidigt. Underviseren er desuden frataget opgaven som rap-instruktør.
En overreaktion, mener nogle. Helt rimeligt, mener andre.
Som ansvarlig for rapskolerne synes Johannes Starup Justesen, fritids- og ungdomsskoleleder i Viby, ikke, at han kunne have gjort andet.
- Der er kommet en sang ud, som vi ikke kan stå inde for. En tekst, som jeg beklager meget, fordi den ikke står mål med det, vi arbejder med til daglig. Vi har mange regler om, at vi skal tale ordentligt med og om hinanden. Vi har desuden et værdigrundlag, der bygger på respekt for hinandens forskellighed, påpeger han og tilføjer:
- Så nu stopper vi og tænker os om. Vi skal sikre, at børn og unge kan komme til vores aktiviteter, uden at forældrene skal være bekymrede for, hvad de lærer.
Selve rap-tekstens indhold ønsker Johannes Starup Justesen ikke at forholde sig nærmere til. Det gør til gengæld Rune Skyum-Nielsen, musikjournalist og forfatter til bogen "Nr. 1 - dansk hiphopkultur siden 1983".
Han påpeger, at hele hiphop-genren opstod blandt sorte i 1970'ernes amerikanske ghettoer som et rum, hvor unge kunne få afløb for deres vrede og frustrationer. Derfor er en hård, macho-præget sprogbrug udbredt i hiphop, og der er skrevet talrige tekster om for eksempel de amerikanske præsidenter Reagan, Clinton og Bush med formuleringer, der lyder som personlige trusler på livet.
- Hvis man ser teksten som en dødstrussel fra den 11-årige, forstår man slet ikke genrens spilleregler. Det handler om en lille knægt, som vil være sej. Han vil ikke dræbe nogen, men vil udtrykke, at han ikke kan lide det, Morten Messerschmidt står for. Han skal bare lære, at det er bedre hiphop at sige det på en anden måde, siger Rune Skyum-Nielsen.
Under alle omstændigheder er den 11-årige rappers tekst langtfra første eksempel på danske sangtekster, der indeholder ord om at skyde navngivne danske politikere.
For knap halvandet år siden kom det frem, at Konservativ Ungdom (KU) havde skrevet og sunget flere kontroversielle sange. En indeholdt sætningen "Skyd Poul Nyrup. Pløk knoppen af det svin". En anden lød: "En socialist er sød, ja han er sød, men allerførst når han er død". Og en tredje: "Jeg er den lede fascistiske Pia, som alle nazister kan li?. Antisemitiske Pia, og nu skal Danmark være perkerfri".
Reaktionen dengang var en reprimande fra De Konservatives gruppeformand, Helge Adam Møller, som kaldte sangene uacceptable og opfordrede ungdomspolitikerne til at holde op med at synge dem.
Dybest set er der dog ingen forskel på den 11-årige rappers tekst og KU's sange, mener Rune Engelbreth Larsen, forfatter og debattør.
- Hvis endelig der er en forskel, så er det da betydeligt mere beskæmmende, at KU'erne synger, som de gør. Det er da meget mere letforståeligt, at en 11-årig laver sådan en rap-sang, end at en meget gammel ungdomsorganisation for et regeringsbærende parti synger sådanne sange, siger han og påpeger ligesom Rune Skyum-Nielsen den hårde tone som noget normalt for rap-genren.
- Men det er jo ikke det samme, som at man også er parat til at gå ud og gøre de ting. Jeg er også sikker på, at KU'erne godt kan skelne, tilføjer Rune Engelbreth Larsen.
Han mener derfor, at det er en "svimlende overreaktion" at lukke rap-skolen i Århus midlertidigt som konsekvens af den 11-åriges tekst.
Omvendt finder Lars Hedegaard, som er formand for Trykkefrihedsselskabet, reaktionen på sagen "helt rimelig". Det var Trykkefrihedsselskabets tidsskrift, Sappho, der opsnappede historien og formidlede den ud til et ukendt antal modtagere af organisationens nyhedsbrev.
- Hvis min 11-årige kom hjem og fortalte, at nogen havde hjulpet ham til at skrive sådan en tekst, ville jeg da ringe og spørge: Hvad pokker er det, I lærer mine børn? Det er dårlig smag. Og det bringer ikke fredelige og harmoniske forhold frem i samfundet. Det er derfor, vi har opdragelse. Hvis voksne ansporer børn til den slags udskejelser, så tror de da, at alt er acceptabelt. Og så er vi da på herrens mark, mener han.
Lars Hedegaard er dog enig med Rune Engelbreth Larsen i, at der ikke er den store forskel på sangene fra KU og den 11-åriges rap-tekst. Men at der er forskel på reaktionerne i de to sager, finder han helt naturligt.
- Fordi der i sagen med rap-skolen er tale om vejledning af børn. Det gør det specielt tankevækkende. Og også specielt vigtigt at gøre opmærksom på. Opdragere har en særlig forpligtelse, siger Lars Hedegaard.