Regeringen vil øge kontrollen med religiøse skoler

25 muslimske og katolske skoler skal i løbet af efteråret tjekkes en ekstra gang for at se, om de forbereder eleverne til at leve i frihed og folkestyre

ARKIVFOTO 2003 Det Konservative Folkeparti offentliggør i dag et nyt integrationsudspil i 13 punkter, og et af dem er, at der skal føres forøget tilsyn med muslimske friskoler. Et forslag, regeringen allerede har taget hul på. -
ARKIVFOTO 2003 Det Konservative Folkeparti offentliggør i dag et nyt integrationsudspil i 13 punkter, og et af dem er, at der skal føres forøget tilsyn med muslimske friskoler. Et forslag, regeringen allerede har taget hul på. -. Foto: Thomas Nielsen.

25 muslimske og katolske skoler skal i løbet af efteråret tjekkes en ekstra gang for, om de forbereder eleverne til at leve i frihed og folkestyre.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) oplyser, at de første fem skoler snart får besøg.

– I forlængelse af regeringens oplæg til at bekæmpe ekstremisme besluttede vi i juni, at 25 skoler skulle have et besøg. Det sker med henblik på at finde redskaber, som man kan bruge til at modvirke ekstremismen og fremme friheden og folkestyret, siger Bertel Haarder.

Det Konservative Folkeparti offentliggør i dag et nyt integrationsudspil i 13 punkter, og et af dem er, at der skal føres forøget tilsyn med muslimske friskoler. Et forslag, regeringen altså allerede har taget hul på.

Bertel Haarder tilføjer, at kontrollen ikke kun er rettet mod islamiske skoler.

– Det kunne også være nazistiske eller autonome skoler, hvis sådanne skulle opstå, siger han.

I Dansk Friskoleforening er man stærkt utilfreds med, at regeringen igen mistænkeliggør friskolerne.

– Det ville komme meget bag på mig, hvis ikke samtlige 22 muslimske skoler kommer med i denne kontrolrunde. Derudover skal man som alibi finde tre andre skoler, og det bliver sandsynligvis katolske skoler, der har mange muslimske elever, siger Ebbe Lilliendal, formand for friskoleforeningen.

– Det ekstra tilsyn kommer, efter skolerne har været udsat for mange anmeldte og uanmeldte eftersyn siden 2006. Hver gang trækker det energi ud af skolerne, og det er en plage med den mistænkeliggørelse. Hvilken folkeskole har været ude for det samme, spørger han.

Noget tyder dog på, at skolerne må vænne sig til myndighedernes demokratikontrol.

– Dette her er bestemt ikke en engangsforestilling. Vi vil løbende identificere de problemer, vi har på skolerne med at modvirke ekstremisme og fremme demokratiet, siger Bertel Haarder.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, mener imidlertid, at der er brug for meget mere end et eller to årlige kontrolbesøg fra kommunen.

– Af hensyn til børnene må kontrollen udføres af folk, der kan sproget på skolerne. Mange af dem er nationale skoler, hvor der bliver talt arabisk eller tyrkisk. Jeg har hørt om, at børnene bliver viklet ind i ting og idéer, de eller deres forældre slet ikke vil være med til. Det kan for eksempel dreje sig om at støtte visse formål økonomisk, siger Naser Khader.

Udover den ekstra kontrol ønsker De Konservative, at friskoler kun må ansætte folk med en seminarie-uddannelse.

Ifølge Naser Khader skal det sikre, at man ikke bruger friskoler til familiesammenføringer fra hjemlandet under påskud af, at familiemedlemmerne er lærere.

Kravet om folkeskoleuddannelse af friskolelærere vil undervisningsministeren ikke være med til.

– Det vil være et unødigt brud med friskoletraditionen. Friskoler har netop en særlig ret til at ansætte lærere efter holdning, og det gør både kristne og muslimske friskoler.

– I Norge skal man ansætte efter kvalifikationer, men vi er friskolernes ophavsland, og det skal vi være stolte af, siger Bertel Haarder.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk