Kort nyt

Korte nyheder fra Kirke & Tro

Mystikmesse i KB Hallen

Pendulering, tantra, helende shamanistiske historier og kristen forbøn er nogle af de spirituelle forløb, man kan opleve på den store messe Mystikkens Univers i denne weekend i KB Hallen. I alt er der 130 udstillere. – På messedagene vil der være et bredt udbud lige fra shamanisme, hvor trommen bruges til at komme i kontakt med hjælpere og kraftdyr, til tantra, hvor man bruger sin seksualitet som udviklingsvej. Man kan også gå på opdagelse efter "stilhedens rum" inden i sig selv gennem forskellige former for meditation, fortæller messearrangør Susanne Mehl Bengtson i en pressemedelelse.

Stor lederkonference

I denne weekend holder den amerikanske bevægelse Willow Creek lederkonference i Københavns Kulturcenter. Konferencen er videotransmitteret fra megakirken Willow Creek i Chicago og sendes i 134 byer og 55 lande verden over. På den danske konference medvirker Ulla Kusk, socialdirektør i Greve Kommune. Desuden kan man via skærme høre Bill Hybels, stifter og leder af Willow Creek Church i South Barrington i Illinois, og Tony Blair, forhenværende premierminister i Storbritannien.