Huskeseddel til regionskandidaterne

Psykiatrien står højt på regionspolitikernes dagsorden under regionsvalgkampen. De 500.000 danskere, der lider af depression, angst eller OCD, forventer handling, når de nye regionsmedlemmer har sat sig til rette

De 500.000 danskere, der har ikke-psykotiske lidelser, får i dag ikke den optimale behandling, skriver dagens kronikører. --
De 500.000 danskere, der har ikke-psykotiske lidelser, får i dag ikke den optimale behandling, skriver dagens kronikører. --. Foto: stock.xchng.

OP MOD HALVDELEN af de 500.000 danskere, der lider af depression, angst eller OCD – ofte omtalt som de ikke-psykotiske lidelser – får i dag ikke den optimale behandling. Konsekvenser er, at rigtig mange patienter lider mere end nødvendigt er – og i længere tid.

Arbejdsliv, leveår og livskvalitet bliver tabt på den bekostning. Samfundsøkonomien og arbejdsgiverne lider også, fordi de mange syge betyder langvarige sygemeldinger og tab af gode medarbejdere.
Fra lægelig side bliver der gjort en stor og samvittighedsfuld indsats, men alligevel får patienterne ikke altid den rigtige diagnose og for sjældent den optimale behandling. Organisatorisk gør vi det simpelthen ikke godt nok, men en ny behandlingsmodel kan give patienter den behandling, de har behov for og afhjælpe de mange negative følger, som den ufuldstændige behandling har i dag.

Fremtidens psykiatri kan og skal løfte sig op på det niveau, som er et velfærdssamfund værdigt. En af løftestængerne hedder shared care – delt omsorg. Det er en behandlingsmodel, som fokuserer på øget samarbejde mellem psykiatrien og de praktiserende læger.
Modellen har været foreslået i snart 10 år og næsten lige så længe været anbefalet af patienter, pårørende, læger og sygeplejersker. Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har også i deres respektive nationale handlingsplaner for psykiatrien talt kraftigt for implementering af modellen. Derfor må de nye regionsmedlemmer komme i arbejdstøjet og følge anbefalingerne til dørs.

Behandlingsmodellen går kort fortalt ud på et tæt samarbejde mellem tre led: den praktiserende læge, psykiateren og en psykiatrisk uddannet sygeplejerske, der bliver tilknyttet den praktiserende læge. Den praktiserende læge, der er i centrum i shared care, vil få flere henvisningsmuligheder og mulighed for sparring med psykiatere.
Den praktiserende læge vil hurtigere kunne stille en diagnose, når der er støtte fra en psykiater, og behandlingen kan sættes hurtigt i gang. De specialuddannede sygeplejersker skal udarbejde rehabiliteringsplaner, varetage koordineringen af behandlingen og samtidig sørge for tæt kontakt til sygdomsspecifikke kompetencecentre. Shared care er vejen til at skabe hurtig og mere effektiv behandling til de mange ikke-psykotiske patienter, hvis behandling trænger til en koordineret indsats.

Vi kender alle én, der har været ramt af det, som kaldes ikke-psykotiske lidelser som depression, angst, OCD eller spiseforstyrrelse. Sundhedsstyrelsen skønner, at 10-20 procent af den danske befolkning på et tidspunkt i livet kommer til at lide af psykisk sygdom i varierende grad. Det er rigtig mange mennesker, familier og arbejdspladser, som mærker konsekvenserne af, at så mange danskere bliver ramt af disse sygdomme.

LIDELSERNE KAN IKKE SES ved en fysisk skavank og har længe været omgærdet af tabu og fortielse. Dette er selvfølgelig med til at øge antallet at depressions- og angstramte, som ikke bliver fundet og behandlet. Men mange patienter når alligevel forbi den praktiserende læge, uden at deres sygdom bliver opdaget eller behandlet optimalt.
De ikke-psykotiske patienter bliver i dag hovedsagelig diagnosticeret og behandlet af deres alment praktiserende læger. Og det er ganske fornuftigt.

Det kræver tid, viden om sygdommen og i mange tilfælde nært kendskab til patienten for at kunne stille den rette diagnose på dette område. Det sidste har de praktiserende læger som oftest godt styr på, mens de to første godt kan være en udfordring.

Der er derfor behov for, at vi sammen gør noget ved det. Hverken patienterne eller de praktiserende læger kan være tjent med, at diagnosticeringen bliver vanskeliggjort af manglende tid og manglende mulighed for den nødvendige sparring med specialister.
De praktiserende læger har brug for en hjælpende hånd. De har brug for shared care-modellen, særligt i forhold til behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser, som optager en meget stor del af lægernes tid.

Mange praktiserende læger er frustrerede over, at de ikke er bedre rustet til at stille de rette og ofte komplicerede diagnoser i forbindelse med depressioner, angst og OCD. De mangler i mange situationer støtte af den specialiserede viden på området. Derfor er det nødvendigt, at de praktiserende læger får etableret et tæt samarbejde med psykiaterne, og at der etableres en tæt supervisionsordning.
Det er ikke godt nok, at de patienter, der har behov for det, ikke kan blive henvist til de rigtige behandlingsformer, men i stedet må troppe op hos den praktiserende læge igen og igen.

Gennem shared care-modellen vil de praktiserende læger i egen praksis få en hjælpende hånd af sygeplejersker med speciale inden for psykiatriområdet. Sygeplejerskerne kan føre samtaler med patienter og pårørende og være med til at sikre, at patienterne får den optimale behandling.

ØKONOMISK SET VIL indførelsen af shared care selvfølgelig kræve en investering for at kunne tilknytte en række specialuddannede sygeplejersker eller andre, der kan varetage koordinering og dele af behandlingen hos de praktiserende læger.

Alligevel beskriver sundhedsøkonomer modellen som en klar økonomisk gevinst for samfundet, da den vil kunne reducere sygedagpenge og førtidspensioner. Alene depressioner anslås at koste samfundet et tocifret milliardbeløb på den konto.
Økonomerne vurderer, at shared care-modellen vil kunne reducere disse omkostninger betragteligt, idet modellen fra starten giver øget fokus på at sikre patienten den rette diagnose, hvilket er en forudsætning for den rette behandling. Den rette diagnosticering fra start lagt sammen med opfølgning og patientinddragelse giver færre sygedage for patienterne og dermed færre udbetalinger til sygedagpenge og førtidspensioner.

Danske Regioner, der også går ind for en implementering af shared care, anslår, at en udvidet forsøgsordning vil beløbe sig til omkring 100 millioner kroner. Det støtter vi op om. Det er muligt, at nogle af pengene skal komme fra Christiansborg, men det første skridt skal komme fra regionerne, som har ansvaret for behandlingen. Det er på tide, at de ikke-psykotiske patienter prioriteres. Det koster penge at vente.

Vi forventer, at shared care-modellen sikrer større sammenhæng i behandlingen, færre sygedage og færre førtidspensioner. Det, som mange patienter ønsker, er et bedre liv med mindre sygdom, og vi må komme i gang med det samme. Vi er overbeviste om, at mange regionspolitikere er enige i dette.

Vi håber nu inderligt, at de kommende medlemmer af regionsrådene vil prioritere den kæmpestore gruppe af patienter. De psykiatriske patienter er sjældent selv i stand til at råbe op og kræve deres ret til bedre behandling. Det er tid til at omsætte valgtale til handling.

Christian Nyholm er formand for fællesorganisationen ODA, Roar Maagaard er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og Anders Fink-Jensen er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.