KAN RELIGIONEN OG KIRKEN redde verden fra klimakatastrofen? Kirken har i månederne op til COP15 og især nu, hvor konferencen løber af stablen i Bella Center, gjort meget for at vende miljøudviklingen i den rigtige retning.
Herhjemme giver hjemmesiden for Grøn Kirke en grundig vejledning i, hvordan man bliver en grøn kirke ved blandt andet at købe miljømærkede produkter, at få foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirkens bygninger, at bruge sparepærer, at skrue ned for varmen og at behandle kirkens affald korrekt.
Kirkeministeriet overvejer sågar at indføre en energikonsulent.
Religiøse ledere fra overalt i verden med den anglikanske biskop Rowan Williams og den sydafrikanske biskop Desmond Tutu i spidsen er strømmet til København for at tilkendegive deres gode vilje. Ved den store klimagudstjeneste i Københavns Domkirke i søndags var Willams? budskab, at vi skal være tro i forhold til skaberværket. Også Tutu understregede, at mennesket skal gøre noget aktivt ved problemerne for at overleve.
Det er fint nok at understrege menneskets ansvar for skaberværket, men det skriger til himlen, at hverken biskopperne eller Grøn Kirke nævner et ord om menneskets forhold til selve Skaberen, men kun til skaberværket. Det kan nemlig ikke adskilles, og måske er det i langt højere grad menneskers forhold til Gud, som er den største årsag til klimakatastroferne.
AT DER HERSKER EN tæt forbindelse mellem lidelser og ubalancer i verden og menneskets forhold til Gud, kommer klart til udtryk i de visioner, som den tyske mystiker og profet Hildegard af Bingen (1098-1179) modtog fra Gud, og som i dag anses for autentiske.
I værket "Liber vitae meritorum" (Bogen om det fortjenstfulde liv) hører Hildegard, hvordan naturen klager sin nød: "Elementerne bliver bragt i oprør fra øverst til nederst på grund af menneskelige ugerninger. (...) Du hører dem ikke klage på menneskers vis, men i stedet med alle andre tegn på deres undertrykkelse. De overskrider jo den bane, som deres Skaber har sat dem i ved deres naturstridige kredsløb, som er bragt i kaos af menneskenes synder. De klager sig over, at de ikke kan følge deres bane og fuldende deres naturlige funktioner, sådan som det er pålagt dem af Gud, fordi de af menneskenes ugerninger bliver bragt ud af naturens orden."
Naturens klager handler her ikke om global opvarmning, for på Hildegards tid fandtes jo hverken biler, fly eller CO2-udslip. Det handler om naturkatastrofer forårsaget af mennesket, fordi det vender sig bort fra Guds lov og i stedet følger sin egen.
Centralt for Hildegards visioner er, at Gud i skabelsen har forbundet menneske og natur i en hellig organisme, hvis livgivende energi er Guds kærlighed. Mennesket er et mikrokosmos, der i de mindste detaljer påvirker makrokosmos.
DET ER MENNESKETS hovmod, ondskab og oprør mod Gud, der ikke blot ved syndefaldet som enkeltbegivenhed har medført sammenbrud og kaos, men fortsat skaber ubalance i hele kosmos. Helbredelsen af hele menneskeheden og kosmos ligger derfor i at finde tilbage til enheden med Gud. I øvrigt også en tankegang, man finder i østlige religioner, for eksempel i buddhismens karmalov.
Ekstreme meteorologiske fænomener er altså ikke kun et spørgsmål om rovdrift på naturen og for mange flyrejser. Voldsomme klimafænomener kan også opstå, fordi mennesket ikke lever efter Guds intention og morallov.
Den nyere tid, hvor forureningen i kraft af industrialiseringen for alvor har fået fatale konsekvenser, og hvor forbruget er eskaleret, og naturen har lidt skade, er samtidig den periode, hvor sekularismen har holdt sit indtog. Sekularismen her forstået som den ideologi, der handler om at få ryddet al religion af vejen, og hvor mennesket og samfundets højeste mål er at frigøre sig fuldstændig fra Guds lov og i stedet selv afgøre, hvad der er godt og ondt.
Desmond Tutu udtalte forleden, at hans håb var, at COP15 ville resultere i en bindende klimaaftale. Men det er dog et fattigt ønske fra kirkens side. Hvis kirken for alvor skal få betydning for klimaudviklingen og ikke bare være et halehæng til politikerne, må den – set i lyset af Hildegards teologi – til at omvende forurenede sjæle og reparere verden gennem bøn og faste.
Hvis kirken ønsker at frelse verden fra oversvømmelser og undergang, bør den i langt højere grad tage alvorlig stilling til, hvad nutiden anser for at være moralsk forsvarligt, og til de moralske handlinger, som visse dele af kirken et langt stykke hen ad vejen faktisk velsigner, som for eksempel abort, aktiv dødshjælp, homoseksuelle ægteskaber, skilsmisser og pornografi. Kirkens opgave er at tilvejebringe en erfaring af glæde og harmoni over at leve i overensstemmelse med Guds kærlighed, orden og lov, som angår hele kosmos – og som også indbefatter menneskets indre univers.
Den bedste redningsaktion for klimaet er derfor en personlig forsoning med Gud og ens medmennesker.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen