Hver gang Aarhus Symfoniorkesters 71 musikere sætter sig på podiet i Symfonisk Sal i Musikhuset i Århus, er det en drøm, der går i opfyldelse. Det at have sin egen sal – og så endda en, hvis "skotøjsæske-udformning" og akustik matcher den berømte Musikverein i Wien – er endnu ikke blevet hverdag for orkesteret eller dets publikum. Det er snarere en fest, fordi der hver gang er denne tætte, venlige, intime – og professionelle vellydsstemning, man kun kan opnå et sted, hvor både publikum og de udøvende kunstnere føler sig hjemme.
Sådan har det langtfra altid været for det nu 75 år gamle orkester. De første 73 år af orkesterets levetid var musikerne nærmest hjemløse. I mange år øvede de i ydmyge lokaler i et industriområde og spillede deres faste torsdagskoncerter i Musikhusets Store Sal, en sal, der er blevet bedømt til at være god til al slags musik og dramatik, men ikke perfekt til noget. Men i september 2007 flyttede orkesteret permanent ind i en tilbygning til Musikhuset og har nu Symfonisk Sal som sin egen, faste base til både øvning og koncerter.
– Den sal er guld værd, og efter lidt indkøringsvanskeligheder er huset også kommet til at fungere optimalt, siger musikchef Palle Kjeldgaard, der kun har lovord til overs for samarbejdet med husets øvrige beboere, Den Jyske Opera, Det Jyske Musikkonservatorium og børneteatret Filuren foruden naturligvis selve Musikhusets administration, der står for en lang række kulturelle arrangementer.
Placeringsmæssigt er det jubilerende Aarhus Symfoniorkester altså der, hvor de allerhelst vil være, men når talen falder på økonomi, bliver tonen straks mere alvorlig. Orkesteret har haft underskud i tre år og derved spist egenkapitalen på 3,4 millioner kroner. Men i 2009 lykkedes det, takket være et godt billetsalg, at opnå et lille overskud. Orkesteret er dog stadig økonomisk sårbart, fordi der ikke længere er nogen "buffer" i budgettet. I jubilæumsåret har Palle Kjeldgaard budgetteret med at gå i nul, men der skal ikke mange syge musikere eller aflysende solister til at vælte den beregning. Alligevel er Palle Kjeldgaard forsigtig optimist:
– For første gang i mange, mange år er vores kommunale bevillinger blevet lidt større i 2010. Men samtidig med at det kommunale tilskud er øget med 695.000 kroner, er vores statstilskud ikke fremskrevet her i 2010, og derved mister vi cirka 600.000 kroner, så vores reelle mertilskud er meget begrænset. Når jeg alligevel ser lyst på fremtiden, skyldes det ikke mindst det signal, Århus Byråd har sendt ved at øge sit tilskud til os, siger han.
– Mit store ønske er, at orkesteret kan blive udvidet til 96 musikere, som er det, man kalder fuld symfonisk størrelse. Der ligger en kommunal hensigtserklæring om, at det skal ske, og da kommunen nu rent faktisk er i bevægelse med hensyn til tilskuddet, tror jeg stadig på det. Ikke mindst set i lyset af byens ambition om at blive Europæisk Kulturby i 2017, siger Palle Kjeldgaard.
Aarhus Symfoniorkester er Danmarks ældste landsdelsorkester, men ikke det største. Odense Symfoniorkester får næsten seks millioner kroner mere i kommunalt tilskud end orkesteret i Århus og lønner dagligt 73 musikere samt flere administrative medarbejdere end lillebroderen i Århus.
– Min opgave er jo at få mest kultur ud til borgerne for den pose penge, jeg har, men når vi får seks millioner kroner mindre end Odense, må man også forvente, at det er svært at matche det kunstnerisk, og det er vel ikke helt rimeligt i landets næststørste by, mener musikchefen.
En af Palle Kjeldgaards opgaver er at finde samarbejdspartnere til orkesteret, så det på trods af størrelsen alligevel kan spille værker, der kræver fuldt orkester. Eksempelvis spilles i foråret Mahlers 9. symfoni og Brittens "War Requiem" i samarbejde med Randers Kammerorkesters 14 musikere. En gang om året arbejder Aarhus Symfoniorkester desuden fast sammen med Det Jyske Musikkonservatorium. I år skal de blandt andet spille Stravinskijs "Le sacre du printemps", der kræver et fuldt symfoniorkester.
Grundstenen til Aarhus Symfoniorkester blev lagt den 14. januar 1935 ved et møde på byens bibliotek. Oprindelig blev orkesteret skabt som en blanding af et teaterorkester og et symfonisk orkester, og Aarhus Teater var den primære arbejdsgiver for de dengang kun 26 musikere. Orkesterets dirigent og grundlægger, Thomas Jensen, havde trukket nogle musikere med sig fra København. De blandede sig med det oprindelige teaterorkester og blev fundamentet for det, der kom til at hedde Aarhus By-Orkester. Med tiden, og med blandt andre professor Gustav Albeck som fødselshjælper, lykkedes det orkesteret at frigøre sig fra teatret og blive et egentligt selvstændigt symfoniorkester.
Aarhus Symfoniorkester har efter Thomas Jensen gennem årene haft en lang række store dirigenter, der alle har sat deres personlige præg på orkestret. Heriblandt Ole Schmidt, Norman del Mar, James Loughran og siden 2003 italieneren Giancarlo Andretta, der flere gange er blevet rost for at have ført orkesteret til nye kunstneriske højder.
Aarhus Symfoniorkester har, ligesom de øvrige landsdelsorkestre, et aktivt formidlingsarbejde over for skolebørn, de spiller sommerkoncerter af mere underholdende karakter, og de er husorkester for Den Jyske Opera.
I morgen fejres 75-års-jubilæet med en koncert, som dronning Margrethe overværer. Giancarlo Andretta står i spidsen for orkesteret, der blandt andet vil spille Mozarts sidste klaverkoncert og en uropførelse af Poul Ruders? "Händel Variationer", som er bestilt specielt til jubilæet.
Desuden udkommer to bøger og en cd på jubilæumsdagen. Musikjournalisten Steen Christian Steensen har skrevet en bog om orkesterets historie, der har en indlagt cd med eksempler på orkesterets indspilninger, og Bent Grosen har lavet en bog med satiriske tegneserier, der har orkesterets medlemmer som hovedpersoner. Desuden byder jubilæet på en udstilling i Musikhusets balkongalleri med fotos, malerier og tegninger fra orkesterets levetid.