Haiti er havnet meget langt fra de drømme, de tidligere sorte slaver og deres efterkommere havde, da de i 1804 erklærede Haiti for uafhængig af Frankrig. "Fællesskab skaber styrke" (L?union Fait la Force) kom der til at stå på landets rigsvåben, men det er alt andet end fællesskab, der siden har præget Haiti.
Tværtimod løber en ekstrem ulighed som en flod af elendighed og bittert had gennem det haitianske samfund. Der er en udtalt opfattelse af "dem" kontra "os" blandt det store fattige flertal, som holder en gryde af vold, spændinger og kaos i kog og hele tiden truer med at undergrave ethvert lille fremskridt. Som det er nu, kæmper enhver for sig selv, og lader hånt om nationens fælles interesser.
– Roden til Haitis historie af menneskelig lidelse og konflikt er den ekstreme fattigdom og ulighed mellem haitianerne, hvor flertallet er blevet udelukket fra at få muligheden for såvel at få dækket de mest basale behov som at deltage i nationens liv, siger den amerikanske Haiti-ekspert Robert Maguire til Kristeligt Dagblad.
Robert Maguire er lektor i international politik ved Trinity Universitet i Washington og formand for Haiti-arbejdsgruppen ved USA?s Institut for Fred. Han har arbejdet med Haiti i en årrække og gennemgik i en rapport sidste efterår Haitis chancer for at udvikle sig stabilt og positivt i de kommende år. Maguires vigtigste konklusion var, at det er nødvendigt at gribe ind over for den massive ulighed, som ikke blot holder 56 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen med mindre end fem kroner at leve af om dagen, men også er en fontæne af benzin på det evigt rygende bål af vold og kriminalitet.
– Blandt dem i toppen er der udbredt frygt. Blandt dem i bunden er der en betydelig afsky. På den måde bidrager Haitis fattigdom og ulighed, kombineret med den slags følelser og forestillinger, til den tilfældige vold, den hårdnakkede ustabilitet og de alvorlige menneskelige lidelser, der holder landet på kanten af afgrunden, skriver Maguire i rapporten.
Haiti er et af de lande i verden, der har den mest udtalte ulighed mellem rige og fattige. Den rigeste femtedel af befolkningen får omkring 68 procent den samlede nationale indkomst. Omvendt får den fattigste femtedel af befolkningen 1,5 procent af nationalindkomsten. Det svarer til, at de rigeste har 485 gange så mange penge til deres rådighed som de fattigste.
Uligheden gælder alle områder af livet. Haitis fattige flertal må ikke blot finde sig i miserable skoler og overbelastede sundhedsklinikker og hospitaler, men også i en udpræget forskelsbehandling i det juridiske system. Selvom kun 15 procent af indbyggerne taler fransk, fortsætter dommere og advokater med at bruge det gamle kolonisprog i retssalen og taler på den måde hen over hovedet på det store flertal af sagsøgere, tiltalte og vidner, der udelukkende taler creolsk. Ikke just noget, der fremmer tilliden til retssystemet, som Robert Maguire påpeger.
I det hele taget har haitianerne meget ringe tiltro til staten og de offentlige myndigheder, fordi de stort set er ude af stand til at sørge for de typer af hjælp, som en borger normalt kan forvente. Ifølge Maguire er der sket positive fremskridt under landets nuværende præsident, René Preval, men landets politiske ledelse er tvunget til at gå på listefødder, når det gælder om at gribe ind over for den grundlæggende ulighed.
– Regeringen er helt opmærksom på problemet, men det er en meget følsom proces. De rige haitianere er en meget magtfuld gruppe, som ikke frivilligt giver privilegier fra sig. Derfor forsøger regeringen at lægge en blød kurs, hvor den inddrager magteliten i udviklingen i håb om, at den så vil føle et større ansvar, siger Robert Maguire.
For forholdene kan kun ændre sig i Haiti, hvis eliten begynder at sætte landets interesser over sine egne. Det er ingen enkel proces, men Maguire håber, at det trods alt gør indtryk, at Haiti er så tæt på afgrundens rand, at selv de rige nu må overveje, om deres fremtid ligger i Miami eller i Haiti.
– Hvis de kan se, at det også er i deres egen interesse at sikre en mere ligelig fordeling af goderne, hvis de ønsker at leve i tryghed i Haiti, kan det være, at det rykker, siger han.
Terres des Hommes i Danmark er som den eneste danske hjælpeorganisation direkte engageret i Haiti. Siden 1980 har organisationen støttet et børnehjem for 50 børn i hovedstaden, Port-au-Prince, og i al den tid har organisationen kunne følge Haitis kaotiske udvikling på tæt hold.
– Der har bredt sig en stor håbløshed. Mange lader bare stå til og prøver at overleve på de penge, som eksil-haitianere sender hjem fra USA og andre lande, siger Grete Kvist, der er frivillig leder af projektet i Haiti og besøgte landet første gang i 1980.
Organisationens håb er, at uddannelse af børnene kan være med til at ændre udviklingen. I øjeblikket er halvdelen af befolkningen analfabeter.
– Hvis man kan læse og skrive, er der en større chance for at få et arbejde. Og man bliver heller ikke lige så nemt snydt, siger Grete Kvist.
Omkring halvdelen af Haitis indbyggere er under 15 år, og det er ikke mindst deres udviklingsmuligheder, der kommer til at afgøre Haitis udvikling, fremhæver Robert Maguire. Som det er nu føler mange af de unge, at de lever i et samfund, der "har stjålet vores ret til at drømme", som en af dem sagde til ham.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
