Nobelprisen har altid været omgivet af stor mystik og meget hemmelighedskræmmeri. Hvert år gættes der lystigt på, hvem der mon har gjort sig værdig til de ærefulde priser, og ikke mindst når det gælder nobelprisen i litteraturen, er der altid mange bud på, hvem der burde komme i betragtning. Og mange spekulationer om, hvorfor de så alligevel ikke kom det.
Karen Blixen er en af de forfattere, der trods mange indstillinger aldrig nåede over målstregen til den eftertragtede pris. Det samme skete for store danske forfattere som Georg Brandes, Jakob Knudsen og Holger Drachmann.
I bogen "Nærved og næsten – danske nobelpristabere fra Brandes til Blixen" dokumenterer Aage Jørgensen, hvad der skete i kulisserne, da de fire og yderligere ni danske forfattere i årene 1903 til 1958 blev indstillet til Nobelprisen i litteratur, men ikke fik den. Komiteens materiale frigøres 50 år efter prisens uddeling, og derfor er det først nu blevet muligt at skabe et samlet billede af danske forfatteres nobelmuligheder i første halvdel af 1900-tallet.
– Generelt kan man sige, at Nobelkomiteen i perioden var meget konservativ og først på den anden side af Anden Verdenskrig begyndte at tilgodese modernistiske forfatterskaber, og det er helt klart kommet flere af de store danske forfattere til skade, siger Aage Jørgensen.
Det gælder i særdeleshed Georg Brandes, som blev indstillet til prisen 13 gange, men ifølge arkiverne blandt andet er blevet kaldt en overvurderet person med tvivlsomme forskerevner, og Karen Blixen, der beskyldes for ikke at skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form stramt nok.
I 1959, da Karen Blixen for sjette gang var indstillet til Nobelprisen, skulle hun imidlertid have været meget tæt på at få den. Men da den inden da tre gange næsten i rap var blevet givet til nordiske forfattere (Johannes V. Jensen, Pär Lagerkvist og Halldór Laxness), blev Karen Blixen offer for, at komiteen ikke ville risikere at blive beskyldt for provinsialisme og partiskhed.
– Medlemmer af komiteen har udtalt, at en af de største fejl, der er sket i Nobelprisens historie, er, at Karen Blixen aldrig fik den, fortæller Aage Jørgensen og tilføjer, at Karen Blixen og de fleste andre forfattere aldrig selv kunne tage æren af at være indstillet, da arkiverne, med 50-års-reglen, først er åbnet efter deres død.
Harald Høffding, Johannes Jørgensen og Jakob Knudsen er de danske forfattere, der i perioden fik flest indstillinger og dermed har været dem af "taberne", der har været tættest på at få Nobelprisen i litteratur.
– Vi er naturligvis tilbøjelig til at se på sagen med nationale briller, men vi må jo sige, at der også skal være plads til andre, og at det hvert år har været højt kvalificerede forfattere, danskerne har været oppe imod, siger Aage Jørgensen.