Forskel på dyr. Selektiv etik kan undre

En snevejrsdag stod min schæfer grundet uheldige omstændigheder bundet cirka en time ved en hundekrog ved et supermarked.
Da jeg kom ud for at hente hunden, havde der dannet sig en kødrand af mennesker omkring den. En butiksansat befandt sig i midten, hvor han trakterede hunden med pølse. Fra den forargede folkemængde lød mumlen om politianmeldelse.

I danske stalde står cirka hver fjerde so – svarende til omkring 300.000 søer – fikseret i to og et halvt år uden pause på bart betongulv. Deres bevægelsesfrihed er reduceret til valget mellem at stå og ligge, og de kan ikke vende sig 180 grader. Grisene fikseres cirka otte måneder gamle og undslipper først den levende konservering ved slagtning lidt over tre år gamle. Omtrent hver femte af dem dør dog før tid af stressrelaterede sygdomme.

Grisen rangerer som en af klodens mest intelligente arter, et naturligt aktivt og nysgerrigt dyr. Hvorfor er det tilladt og selvfølgeligt at fiksere en gris så længe, mens det er forkasteligt, at en hund har hindret bevægelsesfrihed i en time? Hvad retfærdiggør denne iøjnefaldende diskrepans mellem kæledyrs og produktionsdyrs ret til behovsopfyldelse?

Et svar, jeg har hørt, er: "Svinene er så vant til det." Nok har grise desværre efterhånden stået fikseret i mange grisegenerationer, men jeg mener ikke, der er videnskabeligt belæg for at påstå, at en gris, der fikseres anno 2010, lider mindre end den, der stod fikseret i 1960.
Andre siger: "De har jo ikke prøvet andet." Den argumentation er heller ikke gangbar, idet grise dog endnu ikke fødes med et fiksationsapparatur rundt om kroppen. En gris kan vende sig og trippe lidt omkring – om end på et meget begrænset areal – de første otte måneder af sit liv.

Det svar, de fleste vil give, er nok: "Penge." Vi kan kortsigtet og afgrænset profitere af tingsliggørelse af grise. Men er det acceptabelt? Er det ikke i modstrid med dansk selvforståelse om et civiliseret og humant folkefærd, der optræder ansvarligt over for medskabninger i dets vold?

Jette Rosenkvist,
Danmarks Naturkomité,
Bukholmvej 43, Haderslev