"Cold Souls "fortæller historien om skuespilleren Paul Giametti, der spilles af skuespilleren af samme navn. Han øver på titelrollen i Tjekhovs "Onkel Vanja" og bliver så deprimeret af det, at han har svært ved at se, hvad han skal med sit liv. Derfor er han åben for forslag, da en ven fortæller om en klinik, Soul Storage, hvor man kan slippe af med sin sjæl og få den opbevaret, til man igen har brug for den.
Paul får fjernet sin sjæl – den ligner en kikært! Succesen er begrænset: Godt nok forsvinder hans livslede, men han mister også enhver form for empati. Både hans privatliv og hans arbejdsliv lider under det, så for at prøve noget nyt får han i stedet indsat en sjæl, der har tilhørt en russisk digter: Godt for hans "Onkel Vanja", men alligevel så forkert, at han ender med at ville have sin egen sjæl tilbage. Men hele operation sjæleopbevaring styres af den russiske mafia, og så er det ikke sådan at finde sin egen sjæl igen. Sjælene transporteres fra Rusland til USA af kvinden Nina, der i korte perioder altså bærer rundt på et andet menneskes sjæl! Nina bliver en central person i det, der udvikler sig til en eksistentiel krimi, men som dog især til at begynde med langtfra er blottet for humor, især i skildringerne af Pauls reaktioner på den absurde logik, chefen for Soul Storage, dr. Flintstein, lægger for dagen. Filmens tankeeksperiment er bestemt værd at lege med på. For det stiller spørgsmålet, hvad vi egentlig er – og hvem? Hvem vi gerne vil være, og om vi skal acceptere os selv som dem, vi umiddelbart er, eller om det kunne være ønskeligt sådan at kunne skifte sjæl efter forgodtbefindende. Hvad nu, hvis man kunne slippe af med sin sjæl og måske få en anden i stedet? En tankevækkende, humoristisk og spændende film med en absurd og dog relevant historie.
Palle Schantz Lauridsen
Cold Souls. USA 2009. Instruktion: Sophie Barthes. 101 minutter. Premiere i 1 biograf.