En friby skal også være en by i Afrika

Venstre vil oprette fribyer i Afrika, hvor forfulgte afrikanske samfundsdebattører kan få helle og fortsætte kampen

Fribyordningen, hvis formål er at gøre danske byer til sikre havne for journalister, forfattere og andre udenlandske samfundsdebattører, svarer til at tilbyde idealister fra undertrykte lande en pensionisttilværelse i Danmark.
Fribyordningen, hvis formål er at gøre danske byer til sikre havne for journalister, forfattere og andre udenlandske samfundsdebattører, svarer til at tilbyde idealister fra undertrykte lande en pensionisttilværelse i Danmark. Foto: Puggaard.

Fribyordningen, hvis formål er at gøre danske byer til sikre havne for journalister, forfattere og andre udenlandske samfundsdebattører, svarer til at tilbyde idealister fra undertrykte lande en pensionisttilværelse i Danmark. Sat på spidsen er det synspunktet fra Venstres udviklingsordfører, Karsten Lauritzen, der med Venstres nye Pressefrihedspakke vil oprette fribyer i Sydafrika eller andre afrikanske lande med relativ stabilitet. Dels er pointen, at de forfulgte samfundsdebattører bedre kan fortsætte deres arbejde ved at blive i området. Dels får man simpelthen flere sikre havne for pengene.

– Det er misforstået godhed, at hvis vi skal redde undertrykte journalister og andre debattører, så skal vi have dem op til os, hvor alt er godt. Det tror jeg grundlæggende heller ikke, at de har lyst til. De vil gerne hjælpes, men det skal være på deres betingelser. Som det er nu, bestemmer vi endda, hvor de skal bo, siger Karsten Lauritzen.

Organisationen International Media Support, IMS, der er baseret i København og finansieret af de danske, svenske og norske stater, beskæftiger sig netop med journalistik og ytringsfrihed i verdens konfliktfyldte områder.

– Vi støtter, at man opretter sikre havne lige uden for brændpunkterne. Men det må i vores øjne aldrig blive på bekostning af fribyordningerne i Danmark. Der er nemlig sikkerhedsproblemer i nærområderne. Zimbabwes sikkerhedstjeneste fungerer eksempelvis i Sydafrika, og det mønster kender vi fra en række andre lande, siger Jesper Højberg, direktør for IMS.

Venstres initiativ om fribyer knytter sig alene til Afrika, hvor Danmarks udviklingsbistand i øjeblikket koncentreres og med frihedstanken som en rød tråd. Ifølge Karsten Lauritzen er tanken, at Danmark skal finansiere opholdet for mellem 10 og 30 samfundsdebattører, der er forfulgte i deres hjemlande. Antallet afhænger af, hvor mange penge der kan forhandles igennem med Folketingets øvrige partier.

Socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod, er moderat begejstret:

– Det hér er et fint initiativ, men langtfra nok.

Uanset det endelige antal kan kynikere også indvende, at selv 30 sikre havne er dråber i Afrikas kolossale hav af problemer.

– Men en dråbe i havet kan blive til ringe i vandet, der ligefrem kan starte en hel bølge. Jeg vil vove den påstand, at de fleste oprør er startet af enkeltpersoner, siger Karsten Lauritzen.

En fribyordning i Afrika skal ikke udelukke, at forfulgte samfundsdebattører fortsat kan søge tilflugt i Danmark. Men ordningen, der hører under det internationale netværk ICORN, har endnu ikke fået den store gennemslagskraft i Danmark. Den skulle være trådt i kraft allerede i 2008, men udviklede sig til et skænderi om regningen mellem regeringen og kommunerne. Løsningen er blevet, at regeringen har frigivet en del af de penge, der har været afsat til at lave arrangementer for de forfulgte samfundsdebattører, mens de opholder sig i Danmark. Regningen deles altså. Status er nu, at Århus Kommune og Frederiksberg Kommune i løbet af de kommende måneder modtager forfulgte personer, og at Københavns Kommune og Fanø Kommune også har meldt deres interesse.

beck@kristeligt-dagblad.dk