Kort nyt

Holocaust i et dansk perspektiv

Historikere har efterhånden vendt mange sten i udforskningen af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Alligevel er det stadig muligt at finde huller i forskningen. Et af de huller har Palle Andersen opdaget, nemlig hvor meget eller hvor lidt den almindelige dansker under besættelsen vidste om holocaust. Det har han forsøgt at finde svar på ved at pløje sig igennem de illegale blade. Og konklusionen er klar: Det var ikke meget, der stod om nazisternes mord på jøderne. Oftest blev folkemordet omtalt i små notitser om udlandsstof og kun undtagelsesvis var der længere artikler om emnet. Årsagen var, skriver Andersen i sin vigtige bog "Dansk viden om Holocaust", at modstandsbevægelsen koncentrerede sig om de indenlandske forhold. Det gjaldt først og fremmest om at formidle et billede af, at Danmark led gevaldigt under tyskernes besættelse, og i det perspektiv kunne man ikke vise, at forholdene var værre i Østeuropa. Bogen er udgivet af Syddansk Universitetsforlag og koster 148 kroner.

"Skån Rom," bønfaldt pave

I august 1943 var allierede soldater på felttog op gennem Italien. For at lette soldaternes vej blev Rom udsat for flere bombeangreb. Pave Pius XXII frygtede for både tab af uskyldige italienske liv og ikke mindst de prægtige bygningers skæbne under angrebene. Derfor opretholdt han en personlig korrespondance med den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, for at få ham til at skåne Rom for flere bombeangreb. Et hidtil ukendt brev er netop dukket op, efter at det har ligget i et amerikansk katolsk selskabs arkiver, skriver The Daily Mail. Selskabet, The Knights of Columbus, fungerede som kurer mellem USA og Vatikanet under krigen.

Diktatorstøtte koster jobbet

48 timer. Det var den tid, det tog for Chiles ambassadør i Argentina at miste sin stilling. Den 6. juni udtalte ambassadøren, Miquel Otero, sig til en argentinsk avis. På et tidspunkt blev der spurgt ind til hans syn på Chiles tidligere diktator, Pinochets, styre. Ifølge historytoday.com hævdede Otero, at størstedelen af chilenerne end ikke bemærkede diktaturet. Tværtimod var mange lettede, da militæret overtog kontrollen med landet, fortalte han. Den slags slipper man ikke ustraffet fra i et land, hvor man stadig er ved at gøre op med fortiden, hvor omtrent 3000 mennesker blev myrdet af regeringstropper og det tidobbelte antal blev tortureret. Den 8. juni blev Otero fyret som en konsekvens af sine udtalelser.

Massegrav fundet i Rusland

Tilbage i april blev der fundet en massegrav i den østrussiske by Vladivostok. I sidste uge fandt et arbejdssjak endnu en massegrav i samme område, skriver Der Standard. Denne gang har man fundet ligene af omkring 500 mennesker, som alle var blevet skudt. Ligene er blevet kørt til retsmedicinsk institut, men egentlig behøver man ikke den helt store undersøgelse. Der er utvivlsomt tale om flere af Stalins ofre for 1930'ernes udrensninger af politiske modstandere.

historie@kristeligt-dagblad.dk