For første gang er Salman Rushdie klar til at fortælle sin version af, hvordan det var at leve under en fatwa. Hidtil har den indisk-britiske forfatter forholdt sig tavs om årene, hvor han levede i skjul med en konstant dødstrussel over hovedet. Det var efter, at den iranske ayatollah Khomeini udstedte en fatwa for Salman Rusdies beskrivelser af koranen og profeten Muhammed i bogen "De sataniske vers" fra 1988.
"Jeg har fundet det lidt irriterende, at andre personer er kommet med deres bud, som har været det rene sludder," fortæller Salman Rushdie.
I 1989 udstedte Ayatollah Khomeini en dødsdom i form af en fatwa, som ikke alene var rettet mod forfatteren af "det blasfemiske værk", men mod alle, som var involveret i udgivelsen af bogen.
I den milde ende førte fatwaen til bogafbrændinger. Mere alvorligt var bomber mod britiske boghandler. En bombemand sprængte sig selv i luften ved et uheld på et hotel i London. Den norske udgiver blev beskudt. Den japanske oversætter blev stukket til døde med en kniv, og hele 37 mennesker omkom i Tyrkiet som følge af et giftangreb rettet mod den tyrkiske oversætter.
Selv boede Salman Rushdie over 30 forskellige steder i verden. Offentlig optræden på eksempelvis litteraturfestivaler blev først annonceret i sidste øjeblik, og han var konstant omgivet af sikkerhedsvagter fra det britiske politi. Alene omkostningerne til beskyttelse løber ifølge den britiske avis The Times op i over 100 millioner kroner. En af hans tidligere bodyguards skrev tilmed i 2008 en afslørende bog om Salman Rushdies eksotiske liv under politibeskyttelse. Rushdie trak ham i retten for injurier og vandt. Mindst seks bøger og talrige artikler i aviser og magasiner er skrevet om fatwaen mod Salman Rushdie. Men hovedpersonen selv har forholdt sig tavs – indtil nu.
"Jeg tænkte, at det måske nu er tid til at fortælle min historie. Gennem lang tid ønskede jeg ikke at fortælle om det. Jeg stod midt i det, og det var ikke behageligt. Da det var ovre, var det min sidste tanke at vende tilbage til den tid," beretter Salman Rushdie på et møde arrangeret at det litterære magasin Granta.
På forhånd er der store forventninger til Rushdies erindringer. Ikke alene var fatwaen med til at udstille forskellene mellem vestlig ytringsfrihed og den stigende radikale islamisme. Fra sit skjul lå Salman Rushdie også i regulære litterære fejder med fremtrædende forfattere som Germaine Greer, John Le Carré og ikke mindst nobelprisvinderen V.S. Naipaul, som kaldte dødsdommen "en ekstrem form for litteraturkritik".
Foreløbig har Salman Rushdie skrevet 70 sider af sine erindringer, og der bliver ikke tale om erindringer i traditionel forstand fra den fabulerende og fantasirige forfatter.
"Jeg føler, at jeg kan bruge mine evner som skønlitterær forfatter, og jeg vil gå til materialet på samme måde som i et fiktivt værk. Jeg ser det som en ikke-fiktiv roman, hvor mit navn er en af hovedpersonerne," fortæller Salman Rushdie.
Medvirkende til hans beslutning om at skrive sine erindringer er sikkert også udsigten til at komme tilbage på bestsellerlisten, hvor hans seneste romaner ikke har nået tidligere tiders højder.
"Salman Rushdies erindringer vil sikkert bliver hans bedst sælgende bog i over et årti," vurderer Jon Howells fra boghandlerkæden Waterstones.
I 1998 annoncerede den iranske regering, at de ikke længere ønskede dødsstraffen over Salman Rushdie eksekveret. Men en fatwa kan ikke trækkes tilbage, og forfatteren kan aldrig leve et normalt liv uden beskyttelse.