Essayistisk forsøg bringer nerver frem

Ugens forfatter Dan Ringgaard, dr.phil. og lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, udkommer snart med bogen "Stedssans" om forskellig litteraturs beskrivelse, brug og bearbejdning af steder. Arbejdet med bogen har tvunget forfatteren ud på gyngende grund

Lektor og forfatter Dan Ringgaard er normalt ret sikker på sine videnskabelige udgivelser, men hans nye bog, der udkommer den 17. august, gør ham lidt nervøs. --
Lektor og forfatter Dan Ringgaard er normalt ret sikker på sine videnskabelige udgivelser, men hans nye bog, der udkommer den 17. august, gør ham lidt nervøs. --. Foto: Rógvi N. Johansen/Århus Universitet.

Hvorfor har du skrevet din bog?

Jeg skrev en bog om Henrik Nordbrandt for fem år siden og i den forbindelse også om stederne i Nordbrandts digte. Jeg syntes simpelthen, at emnet var spændende, fordi steder er fuldstændig fundamentale for os. Men steder ændrer sig også med globaliseringen ikke mindst, så det var en anden grund til, at jeg gik videre med stederne som emne.

Hvilke bøger og forfattere læser du selv?

Det er jo mit erhverv, så jeg læser forfærdelig mange. Normalt er det mest nordisk litteratur, især lyrik, men i forbindelse med "Stedssans" har jeg valgt at arbejde mere med udenlandsk litteratur og prosa, eksempelvis krimier, der var nyt område for mig. Så bogen har været med til at udvide min horisont, jeg har bevæget mig ud i et mere broget landskab.Privat læser jeg god litteratur, men det er et svært spørgsmål at svare på. For nylig har jeg læst de nye Proust-oversættelser, som var en stor oplevelse. Generelt er det blevet til flere romaner end tidligere og skrevet af forfattere uden for Norden, selvom jeg også lige har læst Karl Ove Knausgårds "Min kamp".

Hvad betyder anmeldelser for dig?

De betyder meget. Et er, at man selvfølgelig godt ved, hvad man selv har skrevet, og måske i en vis forstand bedre kan vurdere det selv, inklusive dets mangler. Men det er også enormt vigtigt, at de folk, der læser ens bøger, synes om dem, så man kan se, at man finder en eller anden form for klangbund. Og så bliver man jo ked af det og forbandet, hvis man får dårlige anmeldelser, og enormt glad, hvis man får gode anmeldelser. Det er der nok ikke noget at gøre ved, det er svært at skærme sig fra. Denne her bog er jeg særlig spændt på, fordi den lidt sætter sig mellem nogle stole, og man kan nok godt skyde den ned, hvis man er i det hjørne. Mine tidligere bøger har været mere videnskabeligt veldefinerede, hvor denne her trækker mere over mod noget essayistisk. Så jeg er mere nervøs, end jeg plejer at være.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk