Det var en elegant tvist, den radikale leder Margrethe Vestager i går gav, da hun skulle referere S-formand Helle Thorning- Schmidts holdning til store samfundsreformer af for eksempel efterlønnen.
"Helle Thorning-Schmidt har jo sagt, at hvis man ikke kan finde de 15 milliarder kroner ved at øge arbejdstiden med en time om ugen, må man finde dem på en anden måde, for eksempel ved at skære i efterlønsordningen."
Underforstået: Socialdemokraterne er med på det radikale ønske om at fjerne efterlønsordningen, hvis der ikke er andre muligheder for at skaffe penge til det offentlige.
Sådan forholder det sig bare ikke. Socialdemokraterne har i en måneds tid ved enhver given lejlighed garanteret, at en S-SF-regering ikke piller ved efterlønsordningen. Garantien har ikke ladt tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) meget efter.
Så hvis der kommer reformer, bliver det tidligst efter næste valg og i så fald formentlig i et bredt forlig med de andre andre partier bag ordningen.
Det er ellers et hedt radikalt ønske at komme af med efterlønnen, få en ny arbejdsmarkedsreform og en skattereform, som kan sikre fremtidens vækst.
Det blev gentaget i går efter partiets sommergruppemøde på Egelund Slot mellem Hillerød og Fredensborg i Nordsjælland.
"Vores forslag er til at slå sig på," sagde Margrethe Vestager henvendt til S og SF.
Hun fastholdt sin støtte til en ny regering, ledet af Helle Thorning-Schmidt, dog med det lille forbehold, at Stephen Kinnochs skattesag ikke bringer nye belastende oplysninger frem.
Politisk mener De Radikale, at S, SF og fagbevægelsen selv har banet vejen for de store reformer, som partiet ønsker. Med planen "Fair Løsning" har de nemlig forpligtet sig til at finde 15 miliarder kroner inden 2015 på den ene eller den anden måde, og det kan man næppe uden reformer, mener De Radikale.
Margrethe Vestager fremhæver, at 15 milliarder kroner er "rigtig, rigtig mange penge", og det "kasseeftersyn", hun ønsker, vil måske endda vise, at beløbet er endnu større.
De Radikale efterlyser som andre, at Socialdemokraterne og SF allerede inden næste valg konkretiserer, hvordan de mange penge skal skaffes. Om partiet selv skal være med i en regering med S og SF, lader hun fortsat stå åbent til efter valget.
Med de udtalelser har begge de radikale partier i Folketinget, Radikale Venstre og Liberal Alliance, forsøgt at gøre sig kostbare over for hver deres blok forud for efterårssæsonen på Christiansborg.
Liberal Alliance har som tidligere omtalt stillet meget store og synlige krav til en eventuel finanslovsaftale med regeringen, mens De Radikale altså vil have reformer med S og SF.
De to midterpartier har på flere stræk fælles holdninger, om end det ikke er de samme konkrete forslag, de stiller med.
Men begge ønsker principielt et opgør med efterlønnen, en skattereform og reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Der er imidlertid også store forskelle.
For eksempel har Liberal Alliance foreslået, at indvandrere skal tegne sygeforsikringer de første syv år, de er i landet. Sådan noget får det til at løbe koldt ned ad ryggen på De Radikale.