Soldaten der ville blande sig

24-årige Martin Brix er en af de få menige soldater, der har blandet sig i Afghanistan-debatten efter sin udsendelse. Han er ikke i tvivl om, at Danmark har en vigtig rolle at spille i det forarmede land

Martin Brix kan blive voldsomt irriteret, når politikere og såkaldte eksperter siger, at krigen er tabt på forhånd. Der er intet alternativ til krigen, mener han. --
Martin Brix kan blive voldsomt irriteret, når politikere og såkaldte eksperter siger, at krigen er tabt på forhånd. Der er intet alternativ til krigen, mener han. --. Foto: Linda Elisabeth Helmer Pedersen.

Martin Brix gjorde sig ikke, som han selv siger "de store filosofiske tanker om Danmarks krigsdeltagelse", da han som 22-årig gjorde tjeneste i den krigshærgede Helmand-provins i Afghanistan. Dengang handlede det først og fremmest om at løse de forhåndværende opgaver og dukke sig, når mortergranater og skudsalver fra tid til anden brød luften over militærlejrene.

I dag er han ikke desto mindre en af de få menige soldater, der blander sig i koret af meningsdannere og politikere, når Danmarks fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan er på dagsordenen. Ikke så få læserbreve og indlæg er det blevet til fra den unge soldat, der ikke et øjeblik er i tvivl om, at Danmark har en vigtig rolle at spille i det forarmede land.

"Det er fint, at helt almindelige mennesker tvivler på vores indsats. Det forstår jeg godt, for det er en kompliceret krig, men jeg kan blive voldsomt irriteret, når politikere og såkaldte eksperter siger, at krigen er tabt på forhånd. Der er intet alternativ til krigen. Derfor bør diskussionen ikke handle om, hvorvidt eller hvor længe vi bliver i Afghanistan, men hvordan vi konkret skal løse den opgave, vi har påtaget os – så vi hurtigst muligt kan trække vores tropper hjem.", siger Martin Brix.

Hvis ikke, svigter vi nemlig ikke bare det afghanske folk, men også de soldater, der har sat deres liv på spil og i sidste ende hele verdenssamfundet, hvis stabilitet og sikkerhed – ifølge Martin Brix – er afhængig af, at al-Qaeda og Taleban holdes nede.

Martin Brix var bare 15 år, da tvillingetårnene i New York styrtede i grus. Alligevel tog den unge mand allerede dengang en beslutning om, at han ville gøre sit for, at lignende terrorangreb i fremtiden skulle forhindres. Den beslutning står han ved. Den 24-årige mand, der i dag bor i Århus, har flere gange overvejet at gøre tjeneste igen, men har besluttet sig for at lægge engagementet et andet sted og har derfor søgt ind på Aarhus Universitet for at læse arabisk og islamstudier.

"Det er ikke sikkert, at jeg skal arbejde med krig eller sikkerhed, men jeg interesserer mig for spændingsfeltet mellem den arabiske og den vestlige verden. Jeg synes, det er her, den helt store udfordring ligger – en udfordring, vi bliver nødt til at tage op. Det kan så gøres på mange måder. Jeg ved ikke, om jeg vil engagere mig i sikkerhed, forretninger eller kommunikation, men jeg ved, at jeg vil engagere mig", siger Martin Brix, der heller ikke har planer om at lægge engagementet på hylden, når det gælder meningstilkendegivelser,

"Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at blande mig, når jeg hører eller læser udtalelser om krigen i Afghanistan, som jeg mener, er principielt forkerte", siger han.

bech-jessen@k.dk