Der er noget ildevarslende over ordet dom: Når hammeren falder i retssalen, eller når døren til eksamenslokalet går op, så ændres menneskers liv med ét slag. Her er det mennesker, der har truffet afgørelsen. I søndagens tekst taler Jesus om sin dom over levende og døde og om gudstroen som frikendelsen. For tidligere byretsdommer Jens Smedegaard Andersen, handler den dom, som åbenbart skal fældes over os, om at have tillid til, at Jesus Kristus er med os hele tiden.
"Jeg har ubetinget tillid til og tro på Jesus Kristus, når han fortæller mig, at han vil være med mig til mine dages ende, og at jeg skal være, hvor han er, når dette jordiske liv er afsluttet," siger Jens Smedegaard Andersen, som gik på pension i 1996, efter at have været byretsdommer først i Århus og siden i Gladsaxe ved København. Den tidligere dommer er tryg ved den endelige dom.
"I forhold til Jesu løfter spiller 'fortabelse' ingen rolle for mig. En gammel præst, der lå for døden, sagde til sin kone, at han glædede sig til at skulle være, hvor Jesus er. Det håber jeg, at jeg kan tilslutte mig til sin tid," siger Jens Smedegaard Andersen, som er gift med præst og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen.
Han er opvokset i et kristent hjem, som han siger, hvor "spørgsmålet om, hvorvidt den historiske Jesus er den opstandne Kristus, ikke havde mening". Det var og er stadig en selvfølgelighed for Jens Smedegaard Andersen. Det er den tro, han stadig bygger sit liv på, og som han har gjort i sin tid som dommer.
"Jeg håber meget, at den kristne tro har påvirket mig på en måde, så den har været med i dommersædet. Men hele den faglige baggrund for udførelsen af arbejdet bygger jo for alle dommere mere eller mindre, ligesom det omliggende samfund, på indflydelse fra kristendommen, selvom en dommer bestemt ikke behøver at være kristen. For mig kan arbejdet som dommer for så vidt sammenlignes med tømrerens. Han bringer heller ikke direkte Vorherre ind i processen med at slå søm i," siger Jens Smedegaard Andersen og uddyber:
"Hvis man skal tale om et særligt ansvar for en dommer, drejer det sig om pligten til at udføre arbejdet omhyggeligt og fagligt dygtigt. Det er vigtigt, at dommeren ikke lader sig påvirke af personlige sympatier og antipatier eller fordomme og bestræber sig på at gennemskue de mange usandheder, som præsenteres i retten."
På spørgsmålet om, hvordan hans kristne sindelag har påvirket arbejdet i dommersædet, siger han:
"I retten i Gladsaxe indførte vi et slogan: Ingen skal vente på retten i Gladsaxe. Vi gjorde derfor, hvad vi kunne for at fremskynde sagsbehandlingen. Jeg har så ofte oplevet, at den ulidelige ventetid inden en domsafsigelse er det værste for mennesker. Mange bliver glade, når dommen endelig afsiges, også selvom resultatet er skuffende, siger Jens Smedegaard Andersen.
Stillet over for Guds dom håber de fleste formentlig i deres stille sind, at den bliver retfærdig og måske oven i købet barmhjertig og nådig. Sådan er det ikke i en dansk retssal.
"Dommere er jo ganske almindelige mennesker, og der er både høge og duer blandt dem. Bevisbedømmelse, fortolkning af juridiske regler og skøn over størrelsen af den forskyldte straf foregår inden for rammer, der giver mulighed for, at der er forskel på resultatet, afhængig af hvilken dommer der afsiger dommen. Der er blandt mange mennesker den beklagelige misforståelse, at de tror, at der kun findes et rigtigt udfald af en sag." siger Jens Smedegaard Andersen og tilføjer, at dommere ikke arbejder med begrebet "retfærdighed".
"Husk på, at mennesker, der er i en konflikt, begge har deres egen oplevelse af retfærdighed i forhold til sagens udfald. Rimelighed er et andet udtryk, som dommere ikke benytter sig af. Ordene overlades til parterne og deres advokater. Dommere arbejder med deres værktøj, som blandt andet er loven, fortolkning af loven, bevisbedømmelse og kendskab til den praksis på området, som er fastlagt af overordnede domstole," siger Jens Smedegaard Andersen.
Byretsdommeren overlader derfor trygt til Jesus at fælde den endelige dom. Faktisk er han ikke sikker på, at ordet eller begrebet "dom", som vi støder på i Bibelen, er rigtigt forstået af os eller måske rigtigt oversat. Han kan få øje på mange muligheder for fejlkilder op gennem historien.
"Jeg har svært ved at forholde mig til, hvad det vil sige, at Gud afsiger domme. Så det er jeg helt holdt op med at beskæftige mig med. Jeg har ubetinget tillid til, hvad Jesus Kristus måtte bestemme. Det lyder også trøstende, som Grundtvig har digtet: 'Min dommer har ført min sag'. Den, der tror på Jesus som den opstandne Kristus, lover han evigt liv og en plads, hvor han er. Derfor betyder 'mørke, gråd og tænders gnidsel', som det er skrevet i Bibelen, at de, der frygter dette, ikke er forvisset om, at Jesus er trofast og til ubetinget at stole på," siger Jens Smedegaard Andersen.