Obama tager det første stik hjem

Kontroversielt skatteforlig lægger linjen for de kommende to års politiske samarbejde i Washington. Det ser ikke så ringe ud endda

Evnen til at skabe tværpolitiske løsninger var et af Barack Obamas vigtigste valgløfter i 2008, og kan stilen holdes i de kommende måneder, vil præsidenten stå stærkt. --
Evnen til at skabe tværpolitiske løsninger var et af Barack Obamas vigtigste valgløfter i 2008, og kan stilen holdes i de kommende måneder, vil præsidenten stå stærkt. --. Foto: Jewel SamadAFP.

Siden midtvejsvalget har det været et åbent spørgsmål, hvorvidt præsident Barack Obama og oppositionen i det republikanske parti kan samarbejde, eller om USA kastes ud i landspolitisk lammelse.

Svaret ved vi lidt mere om, efter at de to parter har indgået et omfattende og kontroversielt skatteforlig, der forhåbentlig lægger linjen for de kommende to år i Washington frem mod præsidentvalget i 2012.

Forliget er opmuntrende, fordi det tyder på samarbejdsevne hos de to partier. Det er godt for USA og godt for resten af verden. Kun USA?s fjender kan have gavn af, at Washington forvandles til en politisk skyttegrav uden vilje til at finde løsninger.

Skatteforliget har skabt voldsom vrede på det demokratiske partis venstrefløj, hvorfra man anklager Obama for faneflugt, for at svigte partiets grundlæggende idealer og for at give sig alt for let over for republikanerne.

De vigtigste anstødssten er, at en række skattelettelser forlænges for de mest velhavende amerikanere, og at velhavere også får gavn af lettelser i ejendomsskatterne. Begge dele vender den tunge ende nedad, fremhæver kritikerne, og det er særlig anstødeligt i en økonomisk krisetid.

Præsident Obama har åbent indrømmet, at han er imod disse dele af forliget. Det var han også nødt til. Under valgkampen i 2008 tordnede han imod skattelettelser for de rige og forsikrede, at det aldrig ville ske.

Forhistorien er, at præsident George W. Bush for adskillige år siden fik gennemført skattelettelser for alle amerikanere. De blev gjort midlertidige, og de udløber ved det kommende årsskifte.

Siden indførelsen er det økonomiske billede skiftet. Økonomisk fremgang er afløst af krise. Lod man skattelettelserne udløbe til nytår, ville det være ensbetydende med en finanspolitisk stramning, som meget vel havde trukket luften helt ud af USA?s spirende opsving og gjort krisen værre.

Derfor har der været bred enighed om, at skattelettelserne skulle forlænges, bortset fra dem til de velhavende. Republikanerne i Kongressen gjorde det imidlertid til et kardinalpunkt, at forlængelsen skulle omfatte alle, og til sidst måtte Obama give efter.

Til gengæld fik præsidenten et par af sine mærkesager med i forliget. Det gælder først og fremmest forlængelse af understøttelse til langtidsledige og specielle skatterabatter til lavtlønnede.

Særligt forlængelsen af understøttelsen var afgørende for Obama. Med en officiel ledighed på næsten 10 procent ville millioner af langtidsledige uden forlængelsen miste ethvert indtægtsgrundlag med stor social nød til følge.

Mere overordnet er forliget samlet set ensbetydende med en finanspolitisk lempelse, som ifølge førende økonomer vil forøge USA?s økonomiske vækst med ét fuldt procentpoint til næste år.

Det er med andre ord lykkedes at gennemføre endnu en økonomisk hjælpepakke på et tidspunkt, hvor offentlig stimulering af økonomien ellers er blevet et politisk fyord, som det er lykkedes højrefløjen i amerikansk politik at lægge for had.

Det er indlysende, at endnu en saltvandsindsprøjtning til USA's økonomi er godt for den globale økonomi. Men det kan også vise sig at blive et vendepunkt for præsident Obama personligt, eftersom udviklingen i økonomien bliver afgørende for hans muligheder for genvalg.

Med hensyn til protesterne fra det demokratiske partis venstrefløj er der ingen tvivl om, at de er et problem for Obama. Men man skal passe på ikke at overvurdere dem. Venstrefløjen fylder meget i den offentlige debat, specielt i medierne. Faktum er imidlertid, at langt hovedparten af de amerikanske vælgere ikke er voldsomt ideologiske, men ønsker praktiske, fremadrettede løsninger, der kan bringe USA tilbage på ret køl. Meningsmåling efter meningsmåling viser, at et kæmpeflertal i befolkningen ønsker, at parterne i Washington skal samarbejde.

På dette punkt har Obama og republikanerne nu leveret varen. Evnen til at skabe tværpolitiske løsninger var et af præsidentens vigtigste valgløfter i 2008, og kan stilen holdes i de kommende måneder, vil han stå stærkt.

Derfor er det ikke for meget sagt, at efter nedturen for demokraterne og Obama ved midtvejsvalget er det faktisk lykkedes præsidenten at tage det første stik hjem.

ehrenreich@k.dk