Top 10 over antisemitiske citater i 2010

Jøder udsættes stadig for mistro og nedsættende ord. Det illustrerer en netop offentliggjort top 10 over nedsættende citater fra nogle af verdens vigtigste meningsdannere

Oliver Stone er en af USA's mest kontroversielle instruktører med film som "JFK" og "Nixon" i bagagen. I år har han også gjort sig bemærket med en række stærkt antisemitiske bemærkninger, hvilket har givet ham en placering på en ny top 10 - en top 10 over årets værste antisemitiske skrøner. -
Oliver Stone er en af USA's mest kontroversielle instruktører med film som "JFK" og "Nixon" i bagagen. I år har han også gjort sig bemærket med en række stærkt antisemitiske bemærkninger, hvilket har givet ham en placering på en ny top 10 - en top 10 over årets værste antisemitiske skrøner. -. Foto: Jason KempinAFP.

"Alle jøder har et særligt gen [...], som gør dem anderledes end andre folk."

Sådan sagde tyske Thilo Sarrazin i august i år. Han er ikke hvem som helst - han var på det tidspunkt bestyrelsesmedlem i den tyske centralbank.

Og med det citat er han strøget direkte ind på femtepladsen på en opsigtsvækkende top 10, som den jødisk-amerikanske holocaust-museum og menneskerettighedsorganisation "The Simon Wiesenthal Center" netop har offentliggjort.

Listen inkluderer prominente meningsdannere som den berømte forhenværende journalistiske korrespondent fra Det Hvide Hus, Helen Thomas, filminstruktør Oliver Stone og Malaysias tidligere premierminister Mahatir Mohammed.

Helen Thomas har fået den tvivlsomme ære af førstepladsen med hele to citater, hvoraf det ene lyder:

"Kongressen, Det Hvide Hus, Hollywood og Wall Street ejes af zionister."

Filminstruktør Oliver Stone indtager andenpladsen med ordene:

"Hitler er historiens nemme syndebuk, og han bruges billigt som sådan. Han er et produkt af begivenheder. Det er årsag og virkning".

Og på tredjepladsen:

"Jøder havde altid været et problem i Europa. De måtte afgrænses til ghettoer og massakreres med mellemrum. ... Selv efter nazisternes massakre overlevede de og fortsatte med at at være en kilde til endnu større problemer for verden."

Citat: Malaysias tidligere premierminister Mahatir Mohammed.

Rabbiner Marvin Hier fra museet bag top 10-listen siger til nyhedsbureauet AFP:

"Desværre viser vores liste, at antisemitiske skrøner, som man skulle tro at kun galninge på yderfløjen troede på, faktisk er blevet "købt" af store elementer i den vestlige verden".

Hele listen kan læses, på engelsk, her

LÆS OGSÅ: Antisemitisme trækker på en lang tradition