Den 15. januar 2001 ændrede tre ord verdens måde at opfatte viden på. De stod med småt øverst i hjørnet, hvis man tastede www.wikipedia.com og lignede ikke umiddelbart en revolution. Men Jimmy Wales må alligevel have fornemmet, hvad det var, han satte i gang, da han lidt efter klokken ni den aften skrev den første besked ud i det forum, der sidenhen skulle indeholde 19 millioner artikler på 270 sprog: "Goddag verden," stod der – som om det var en helt ny af slagsen, han nu tog hul på.
De tre ord var "rediger denne tekst". Kongstanken var, at alle, stor som lille, professor eller postbud, kunne skrive artikler eller rette i andres i en helt ny form for leksikon. Et leksikon åbent for alle, konstant opdateret og fuldstændig gratis. I spidsen stod amerikaneren Jimmy Wales, der egentlig bare søgte en hurtigere måde at samle og redigere verdens viden på. Han var ikke ude på at være revolutionær. Men det blev han.
I morgen er det 10 år siden, og for helt at forstå, hvorfor det er værd at markere, må man først 2300 år tilbage i tiden til det dengang største bibliotek i verden, biblioteket i Alexandria, Egypten. For første gang i menneskets historie forsøgte man at samle al tilgængelig viden i håbet om at kunne skabe en bedre verden. Med tiden blev drømmen om at gøre denne viden så bredt tilgængelig som muligt et grundprincip i den vestlige verden, men drømmen stødte hele tiden mod barrierer som sprog, geografi og magtbegær. De lærde holdt offentlige forelæsninger, men det var kun dem i nærheden, som fik glæde af det. I middelalderen opstod idéen om, at alle skulle tale det samme sprog, latin, men i realiteten var det kun et sprog for de privilegerede.
Først i 1800-tallet opstod idéen om at samle verdens viden i bogform og udgive den bredt som et fælles gode. En encyklopædi blev det kaldt, og den satte snart mere vidtløftige tanker i gang. Forfattere som H.G. Wells og Vannevar Bush begyndte at fabulere om en fremtid med elektroniske encyklopædier tilgængelige for alle, enkelte projekter blev sat i søen, men først i 1993 kom den første encyklopædi som cd-rom. Man behøvede nu ikke længere en masse bøger, men kunne nøjes med en cd. Helt frit tilgængeligt var det dog stadig ikke.
Med udviklingen af internettet opstod en række forsøg på at skabe en vidensdatabase, der kunne deles. Der var dog langt imellem snapsene. Det var simpelthen for svært at indsamle tilstrækkelig troværdig viden hurtigt nok. I 1998 opstod søgemaskinen Google, der hurtigt blev populær, men den skød med spredehagl og var ikke ekspertbaseret. Det ville Nupedia fra år 2000 gøre op med, men problemet var endnu en gang, at det gik for langsomt med at indsamle viden fra eksperterne. 12 artikler blev det til det første år.
Hvem der først præsenterede idéen om at bruge det såkaldte wiki-koncept, er der fortsat debat om, men Jimmy Wales og hans kompagnon Larry Singer var begejstrede. Wiki betyder 'hurtig' på hawaiiansk og er en hjemmeside, som enhver kan skrive på eller rette i – en helt ny måde at tænke encyklopædier på, som jo normalt var forbeholdt højtuddannede specialister. Tanken var da også, at det forum, der fik navnet Wikipedia, kun skulle bruges til at fodre Nupedia med de bedste artikler. Men i løbet af få måneder var det tydeligt, at Wikipedia levede sit eget liv. Og den 15. januar 2001 var det altså tid til at sige goddag til en ny verden inden for encyklopædier.
Wikipedia blev fra starten ikke spået de store chancer af eksperterne. Internettet var stadig en uregerlig sump af fagnørder og løse kanoner, det folkelige gennembrud var endnu ikke kommet. Så at skulle bruge internettet til at søge pålidelig viden lå ikke til højrehånden for ret mange, forklarer Niels Ole Finnemann, professor og leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet:
"Dengang var vi jo alle stadig vant til at spørge lægen, gå på apoteket eller stå i kø i banken, hvis vi ville have svar på konkrete spørgsmål. Det krævede et meget markant vanebrud at søge noget så centralt som pålidelig viden et helt nyt sted og i en helt ny form. På den måde var Wikipedia virkelig skelsættende og jo samtidig realiseringen af den gamle drøm om det frie, åbne og lettilgængelige videnssamfund – eller i hvert fald et forsøg på det."
For der skulle gå nogle år, før folkets tillid var vundet. Interessen var dog enorm. Faktuelle artikler om alt fra cedertræer til cirkusheste blev sprøjtet ud i hidtil uset hast – i Wikipedias første leveår alene blev der skabt 20.000. Og hastigheden steg. Allerede i august 2002 var omfanget fordoblet. Samtidig opstod Wikipedia også på andre sprog end engelsk. Først tysk, så catalansk og japansk. Inden for det første år fulgte også fransk, kinesisk, hollandsk, esperanto, hebræisk, italiensk, portugisisk, russisk, spansk, svensk, arabisk, ungarsk, afrikaans, norsk og serbisk – i den rækkefølge. Den 1. januar 2002 var 10 procent af sproget i Wikipedia ikke engelsk. To år senere var det 50 procent.
Danmark kom officielt med på vognen den 21. januar 2003, men det var med hiv og sving. Og det er det stadig, mener Niels Ole Finnemann. Danmark er simpelthen for lille et sprogområde til at holde så omfattende et maskineri kørende uden enorme huller på vejbanen.
For Wikipedia som sådan var det derimod bare derudad, og omfanget blev ved med at fordoble sig på få måneder. Brugerne var vilde med konceptet: at have et opslagsværk for enden af fingrene, som de selv kunne bidrage til – endda helt gratis – og i 2005 blev Wikipedia udråbt til at være den mest refererede hjemmeside på internettet. Året efter offentliggjorde det anerkendte tidsskrift Nature en stor sammenlignende undersøgelse og konkluderede, at Wikipedia var stort set lige så pålidelig som encyklopædiens moder, Encyclopedia Britannica.
Men med succesen fulgte kritikken og skandalerne. Kina var det første land til at blokere for Wikipedia, da det gik op for styret, hvor meget man efterhånden kunne 'slå op'. Andre lande fulgte, for en del af konceptet var jo, at ingen kunne styre, hvilke oplysninger der blev tilgængelige. Der var selvfølgelig ansat redaktører til at sikre, at oplysningerne var sande, men visse sandheder var ilde hørt. Det fik blandt andre amerikanske kongresmedlemmer til at redigere kritiske dele af deres biografier. FBI og CIA redigerede i artikler om Irak-krigen og Guantanamo-basen, og Vatikanet har pillet ved artikler om det irske parti Sinn Fein.
Organisationer er desuden taget i at gøre deres egne produkter bedre, end de er, eller manipulere med oplysningerne om andres produkter. I 2004 forsøgte den falske virksomhed QuakeAID endda at udnytte Wikipedias popularitet til at narre penge fra brugerne, som troede, at de skulle bruges til at hjælpe ofre for tsunamikatastrofen.
Den mest omfangsrige kategori af skandaler var dog mennesker, der bevidst skrev usandheder om andre for at skade dem. Det begyndte for alvor i 2005 med det såkaldte Seigenthaler-tilfælde, hvor en kendt amerikansk journalist i sin biografi blev beskyldt for at være indblandet i mordet på præsident John F. Kennedy. Usandheden stod uimodsagt i månedsvis, og den efterfølgende ballade førte til mere strikt overvågning af biografier på levende mennesker. Men Wikipedias troværdighed havde fået et knæk, og det skulle blive værre.
I 2007 blev den tyrkiske historiker Taner Akcam tilbageholdt i en fransk lufthavn, fordi nogen havde skrevet i hans biografi, at han var terrorist. Det var han ingenlunde og blev hurtigt sat fri igen. Flere lignende episoder rystede lejlighedsvis tilliden til Wikipedia, men den største udfordring var og er stadig, at det ikke kun er professionelle eksperter, der skaber indholdet i artiklerne, men alle, der mener at vide noget om et emne. Og – ikke mindst – at man ikke kan skelne mellem virkelige eksperter og amatører. Det blev tydeligt, da det i 2007 viste sig, at én af de mest produktive "redaktører" hos Wikipedia slet ikke var religionsprofessor, som han sagde, men en 24-årig studerende. Inden det kom frem, havde han foretaget mindst 20.000 ændringer i artikler om religion.
For mange blotlagde det Wikipedias akilleshæl og skabte fænomenets hidtil største tillidskrise. Men andre argumenterede, at Wikipedias styrke netop er, at akademiske titler er ligegyldige. Hvis det arbejde, den 24-årige Ryan Jordan havde lavet, var rigtigt og godt, hvad var så problemet?
For Niels Ole Finnemann står det i dag klart, hvad Wikipedia kan og ikke kan. Han bruger det selv flittigt som arbejdsredskab, men mest som et supplement. Få timer før Kristeligt Dagblad taler med ham, har han læst en artikel, der ikke var pålidelig nok, så han sikrer sig altid og opfordrer andre til at gøre det samme. Særligt, hvis man søger lidt uden for de etablerede videnskabsområder. Til gengæld har Wikipedia den fordel, at det er opdateret langt hurtigere end alle andre encyklopædier, siger han:
"Historien om Wikipedia er virkelig historien om brumlebien, der fløj på trods. At det er lykkedes at få så mange involveret i projektet og holde sig fri af ødelæggende skandaler, må skyldes, at de fleste er enige om, at Wikipedia er til for alles bedste. Det er en bred, hurtig og meget dynamisk måde at opnå en viden på, der trods alt er rimelig troværdig. Problemerne begynder måske for alvor at opstå, når pionérånden er væk. Det er i høj grad den, der har været drivkraften bag de mange tusinder, som arbejder gratis for dem. Taber de motivationen, falder kvaliteten og dermed også antallet af brugere, og så begynder en negativ spiral. Jeg tror ikke, at Wikipedia, som det er i dag, eksisterer om 10-20 år, men formår de at stabilisere og samtidig blive en del af de massive forandringer, der vil ske i den digitale verden, kan de sagtens blive ved med at være ét af de steder, vi helst vil have vores viden fra."