Dansk kirkeliv kan synes så uendeligt lille og alligevel så stort. Det ved om nogen Christian Dickmeiss, der i morgen fylder 70 år. For den tidligere domprovst i Odense rækker folkekirken langt ud over landets grænser, for, hvor der er danskere i verden, skal kirken også være. Fra 1981 til 1995 var han formand for Dansk Kirke i Udlandet, i dag DSUK, og i den periode var han med til at øge forståelsen for de danske menigheder i udlandet.
"Det var et spændende og tidskrævende arbejde med mange rejser, men jeg er sikker på, at den større horisont og det break, det gav fra dagligdagen, også var sundt for mit arbejde i sognet. Små problemer forbliver nemlig små, når de indimellem kommer på afstand," siger Christian Dickmeiss.
Han er født ind i en kirkefamilie, hvor faderen, Vilhelm Gustav Dickmeiss, var provst på Lolland. Han fulgte i det teologiske spor og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1966. Året efter blev han sognepræst ved Arninge Kirke på Lolland, inden han i 1971 tog det store spring og blev præst ved Den Danske Kirke i Toronto. Opholdet i Canada varede i fire år, men det præger stadig hans måde at tænke på.
"Mødet med de danske emigranter hjalp mig til at se på debatten om integration, udvandrere og indvandrere med andre øjne, end mange herhjemme gør," siger Christian Dickmeiss, der i ni år var medlem af bestyrelsen i Folkekirken og Religionsmødet.
Efter Toronto kom han i 1975 til Thomas Kingos Kirke i Odense – først som residerende kapellan og senere som sognepræst. I 1994 blev han sognepræst ved Sankt Knuds Kirke og domprovst for Fyens Stift, og i den tid satte han et markant præg på det fynske kirkeliv. For tre år siden gik han på pension, men interessen og passionen for folkekirken er lige intakt. Således prædiker han fortsat én gang om måneden, takker stadig ja til foredrag, og han holder sig heller ikke tilbage fra at mene noget om den aktuelle situation i folkekirken.
"I disse år synes der at ske en reducering i tilbuddet af almindelige søndagsgudstjenester. I længden vil det betyde, at menigheden opsplittes i segmenter af ligesindede og hinanden ekskluderende grupper af særligt interesserede. Og fordi højmessemenigheden nærmest er ikke-eksisterende, bruger den store betalende medlemsskare udelukkende kirken til deres private seancer. Helt galt bliver det da, hvis Indre Missions Ungdom forlader folkekirken for at danne frimenigheder," siger Christian Dickmeiss, der kalder sin pensionisttilværelse for et "kirkegængerembede".
"Det er ikke så nemt endda at være det, men det giver nye øjne at se tingene med," siger han.
Otium er der ikke så meget af, men alligevel har tilværelsen som pensionist givet ham mulighed for at bruge mere tid på sine store hobbyer: tennis og klarinetten. Christian Dickmeiss er medlem af Hindsholm Amatørsymfoniorkester.
Morgendagens fødselar har skrevet tre bøger, senest prædikensamlingen "Nærvær undervejs" i 2008.
Siden 1964 har han været gift med lektor Karen Kjer, med hvem han har fire børn. I dag bruger han en stor del af sin tid sammen med familien, ikke mindst med de i alt otte børnebørn. Og de vil alle være med til at hylde ham og få ham til at tænke tilbage på en lang og respektfuld karriere i kirkens tjeneste. På mandag er der åbent hus i privaten i Odense, mens han på selve den runde dag får et af sine største ønsker opfyldt. Her skal han nemlig prædike i Vor Frue Kirke i Odense.