For nylig skrev Sophie in 't Veld et brev til formanden for hendes arbejdsplads, Europa-Parlamentet, og beklagede sig over, at han havde inviteret paven til at tale for de 736 europæiske folkevalgte.
Ifølge den hollandske parlamentariker fra det lille socialliberale parti D66 er det nemlig en forfejlet sammenblanding af religion og politik. Hun beskrev det som "fuldstændig upassende" at bruge de parlamentariske samlinger som "et podium for religiøse budskaber" fra katolikkernes overhoved. Og hendes stædige arbejde for at holde EU's politiske arenaer fri for Gud i enhver form har nu betydet, at hun i sidste weekend kunne modtage den britiske verdslighedsforening National Secular Societys hædersbevisning som Årets Sekularist.
LÆS OGSÅ: Europas kirker uenige om krucifiks-dom
Den 47-årige liberale politiker, der er fra samme politiske EU-familie som Venstre og Radikale Venstre, har siden sin indtræden i Europa-Parlamentet i 2004 blandet sig i et utal af debatter, hvor kirken også har interesser. Som leder og stifter af parlamentets arbejdsgruppe for adskillelse mellem stat og kirke har hun arbejdet utrætteligt for, at hensyn til religion ikke skal spille en rolle, når EU diskuterer stamcelleforskning, fri abort, homoseksuelles rettigheder, udviklingspolitik, ytringsfrihed, familieret, ligestillingspolitik eller andre politiske emner, hvor forskellige trossamfund gerne vil have en stemme i debatten. Selv understreger hun, at det netop er i forsvar for trosfriheden, at hun vil have kirkerne ud af den offentlige debat.
"Sand religionsfrihed kan kun eksistere, hvis staten ikke favoriserer én dominerende religion over andre," som hun udtrykte det i forbindelse med sidste uges krucifiksdom fra Menne-skerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor retten gav Italien medhold i, at der gerne må hænge kors på væggene i de italienske skoler. Hvilket in 't Veld selvfølgelig var dybt uenig i.
Men den debativrige uddannede historiker er ikke bare ude efter religionerne, men efter alle, der måtte stå i vejen for andre menneskers rettigheder. Således er hun berygtet hele vejen over Atlanten for sin vedholdende kritik af de hemmelige CIA-fangetransporter i kølvandet på krigen mod terror og for at have spillet en hovedrolle i at blokere for aftaler mellem EU og USA om udveksling af personoplysninger om flypassagerer og bankoplysninger, som hun mener krænker privatlivets fred.
Men selvom hun er kendt som lidt af en frihedsfundamentalist, respekteres hun i Bruxelles og omegn for sit engagement og sin typiske hollandske ligefremhed, hvad enten hun diskuterer homoseksuelles rettigheder, forsvarer aktiv dødshjælp eller kritiserer den danske folkekirke, som hun mener skulle have været skilt fra staten for længe siden.