Den nye kirkeminister, den konservative Per Stig Møller, er med på at udforme en forfatning for folkekirken. Men kun under forudsætning af, at folkekirken beder om det og fortæller, hvordan den skal se ud.
Det siger han i det første større interview, han har givet som kirkeminister.
LÆS OGSÅ: Det mener partierne om en forfatning for folkekirken
"Jeg kan ikke trække en forfatning ned over folkekirken, men den kan godt trække en forfatning ned over hovedet på mig. Den skal bare sige, hvad den skal indeholde," siger han.
"Konservativ kirkepolitik er ikke at gøre noget, før folkekirken selv beder om det," siger ministeren.
Biskop i Viborg Stift Karsten Nissen synes, at folkekirken skal tage ham på ordet. Men som i mange andre spørgsmål er folkekirken heller ikke internt enig på dette punkt.
LÆS OGSÅ:Folkekirkens ønsker skal diktere kirkepolitikken
Karsten Nissen forestiller sig en forfatning i sammenhæng med en udfyldelse af den såkaldte løfteparagraf i Grundloven, hvori der står, at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov", og at der skal være et flertal af menighedsrådsmedlemmer i det råd, der i givet fald kan udtale sig på kirkens vegne om folkekirkens forhold.
"Det bliver mere og mere åbenbart, at der er en række problemer, der skal løses i fællesskab. Blandt andet i forhold til registrerede partnerskaber," siger Karsten Nissen.
"Et andet forhold, der gør sig gældende, er, at fortroligheden mellem folkekirke og Folketinget ikke længere er så stor. Mange politikere er ikke medlem af folkekirken – en udvikling, der er sket siden 1960'erne – og nogle har den opfattelse, at staten driver en kirke, snarere end at der er tale om to ligeværdige parter," siger biskoppen.
Karsten Nissen har i flere år ønsket en forfatning, biskoppen i Aarhus, Kjeld Holm, ligeså, mens Niels Henrik Arendt i Haderslev for nylig luftede samme tanker.
Kresten Drejergaard, biskop over Fyens Stift, siger, at "det bliver der ikke flertal for":
"Jeg går ikke ind for en forfatning, for sådan som talen er nu, spænder tankerne fra den helt stats-uafhængige kirke til den statskirke, vi dybest set har i dag," siger han.
Kresten Drejergaard så dog gerne et vist selvstyre, især over økonomien.
"Kirkeministeriets budgetfølgegruppe er stadig en kirkeministeriel gruppe, og vi er nogle, der gerne så, at den kom under parlamentarisk kontrol. Det kunne være et skridt på vejen. Så ville vi være nærmere på at styre vores egen økonomi."
Uanset om regeringen skifter farve ved det kommende folketingsvalg, tegner der sig et politisk flertal for en forfatning, i hvert fald hvis Liberal Alliance kommer ind.
Både Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Liberal Alliance er for en forfatning for folkekirken, mens Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er imod.
Per Stig Møller er ikke meget for at blande Grundlovens løfteparagraf ind i diskussionen, for hvis man også skal lovgive om andre trossamfund, mener han, at det vil sidestille trossamfundene med folkekirken.