Selvom verdens lande er blevet meget bedre til at passe på deres nyfødte og små børn, er det ingen garanti for, at børnene oplever at blive voksne. Mens børnedødeligheden i løbet af de seneste 50 år er faldet med 80-93 procent for børn under ni år, er den kun faldet med det halve blandt unge mellem 15 og 24 år.
Det fremgår af en undersøgelse, som en gruppe internationale forskere har fået offentliggjort i det anerkendte medicinske tidskrift The Lancet. Deres resultater bygger på analyse af tal fra 50 forskellige lande – både rige, fattige og mellemindkomstlande – fra 1955 til 2004.
LÆS OGSÅ: Landet med gratis hospitaler til alle
"Teenageårerne plejede at være de sundeste i vores liv. Det gælder ikke længere. Det moderne liv er langt mere farligt for teenagere og unge," siger lederen af undersøgelsen, Russell Viner fra University College i London, til den britiske nyhedsstation BBC.
Således dør 8,1 million børn, før de er fyldt fem år, men yderligere 2,8 millioner børn og unge dør mellem 10 og 24 år.
Undersøgelsen afslører blandt andet, at unge mænd mellem 15 og 24 år har to til tre gange så høj risiko for at dø som drenge mellem et og fire år. Det skyldes først og fremmest ulykker, vold og selvmord. For mens der er sat kraftigt ind over for spædbarnsdødeligheden med vaccinationsprogrammer og bedre ernæring, har den økonomiske fremgang i mange samfund medført livsformer, som kan være risikable for de unge.
"Det lader til, at økonomisk udvikling og det, at folk flytter til byerne, er ret farligt for de unge, set i forhold til dødelighed," siger Russell Viner.
Hans amerikanske kollega og medforfatter, Michael Resnick fra Minnesota Universitet, siger i en kommentar, at det er tydeligt, at den største trussel mod de unges helbred – bortset fra ekstrem fattigdom, krig og smittefarlige sygdomme – er deres adfærd og de miljøer, de bevæger sig i. Derfor er der også brug for, at regeringerne nu begynder at fokusere på volden i lokalsamfundet og den håbløshed, der kommer af en total mangel på fremtidsmuligheder, mener han. Således var vold og selvmord årsag til mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle dødsfald blandt drenge og unge mænd fra 10 til 24 år i 2004. I et land som Brasilien dør flere drenge mellem 11 og 20 år af den type årsager end af sygdomme.
FN's børneorganisation, Unicef, arbejder med børn op til 18 år og har gennem sit praktiske arbejde gjort samme erfaring som forskerne i The Lancet. I sin nye årsrapport peger organisationen på, at de store børn har brug for ekstra opmærksomhed fremover.
"Vi er lykkeligvis kommet meget langt med de små børn takket være stærke vaccinationsprogrammer, men vi har måske samtidig glemt de store børn lidt. For hvis først man overlever de første fem år, så rykker man jo på et tidspunkt op i den alder, hvor andre ting truer. Det er vold og ulykker, men det er for eksempel også hiv/aids, fordi nogle bliver seksuelt aktive. Det kan vi ikke sidde overhørigt," siger generalsekretær for Unicef Danmark, Steen M. Andersen.
Unicef har bedt alle sine landekontorer tjekke deres ungdomsprogrammer, så de sikrer sig, at de i tilstrækkelig grad fokuserer på udfordringerne for de store børn og unges helbred.