I DSB's kække reklamer kører det sjældent på skinner for den forvirrede bilistdukke Harry, men det gør det til gengæld for den tjekkede togmand Bahnsen. Det er helt lige til ifølge reklamerne.
Afstanden mellem fiktion og virkelighed kan næppe blive større. Den skandalesag, som i disse dage udruller sig i DSB's datterselskab, DSBFirst, rejser så mange spørgsmål, at det kræver en grundig undersøgelse. På bundlinjen handler det om en total fejlslagen udlicitering af jernbanedriften i Østdanmark og Sydsverige, i daglig tale Kystbanen.
LÆS OGSÅ: First-skandalen koster DSB 725 millioner kroner
Forhistorien er, at DSB i 2003 tabte kampen om de midt- og vestjyske togstrækninger til Arriva. Da Kystbanen kom i udbud i 2007, handlede det angiveligt nærmest om DSB's overlevelse. Koste hvad det ville, skulle DSB og den private skotske partner, First Group, vinde de to kontrakter på dansk og svensk side med deres datterselskab, DSBFirst. Lokoførerne på strækningen sagde ligefrem, at de ikke ville køre for en anden operatør, og DSBFirst vandt som ventet. Dets bud var ifølge konkurrenterne urealistisk lavt. En svensk konkurrent forsøgte at klage til Klagenævnet for Udbud, men det fik man selvfølgelig ikke noget ud af. DSBFirst fik strækningen, og siden har togdriften været om muligt endnu mere ustabil, end da DSB selv havde den. Det har fået kunderne til at flygte over i Harrys foretrukne transportmiddel, selvom miljøet tilsiger, at flere tværtimod burde tage tog og bus.
Modstandere af udliciteringer har naturligvis fået en kærkommen chance for at tordne mod at lade de private komme til. De overser behændigt, at offentligt drevne tog og busser slet ikke giver sikkerhed for rettidighed endsige orden i økonomien. Skal man drage en foreløbig konklusion, er det langt snarere, at udliciteringer nærmest er dømt til at mislykkes, når man blander politisk styring, skatteyderpenge og et privat selskab sammen – præcis som det i sin tid gik galt med DSB-selskabet Combus.
Et offentligt styret og støttet selskab vil alt for let kunne underbyde de private, men at et kunstigt lavt bud er skatteyderfinansieret kan ofte først bevises, når det er for sent. I den aktuelle sag ser det ud til, at de danske skatteydere kommer til at betale over 700 millioner kroner for en konkurs i DSBFirst. Mens First Group slipper for at betale en krone af gælden og på skotsk vis kan trække sig ud med et tocifret millionbeløb på lommen for deres aktier. Og svenskerne, der har fået mest togdrift for de danske penge, kommer næppe heller til at bøde. Foreløbig har DSB's nu fyrede direktør, Søren Eriksen, betalt prisen for skandalen, men han kan næppe være eneansvarlig. Bahnsens brølere må undersøges til bunds.
hhh