Dengang EU stadig havde smørbjerge, mælkesøer og bugnende kornkamre, besluttede man en særlig kold vinter i 1987, at medlemslandene skulle kunne dele noget af den opmagasinerede mad ud til samfundets dårligst stillede. Derfor får cirka 13 millioner EU-borgere årligt del i en EU-støttet madpulje gennem lokale velgørenhedsorganisationer.
LÆS OGSÅ: Europas fattige risikerer at miste fødevarehjælp for milliarder
Priserne på verdensmarkedet og reformer i landbrugspolitikken har dog så godt som tømt EU's overskudslagre siden 1987. Derfor er prisen på fødevarehjælpen gennem årene vokset støt, fordi man i stadig højere grad skal købe varerne på markedet. Fra at have et budget på 750 millioner kroner i sit første leveår koster programmet nu fem gange så meget – næsten fire milliarder kroner. Og en ny EU-dom har nu gjort det klart, at ordningen er blevet justeret, uden at retsgrundlaget var på plads, hvilket truer programmets eksistensgrundlag.
EU-Kommissionen har i flere år forsøgt at få en reform af politikken igennem, så programmet kan blive opdateret til de nye tider, samtidig med at det også kunne blive muligt at inkludere sundere mad som frugt og grønt, fordi det lige nu kun er basisvarer som smør, sukker, mælkeprodukter og mel, der må deles ud til organisationerne.
Forsøget er strandet i Ministerrådet, hvor Danmark deltager i et blokerende mindretal, der helst ser programmet helt skrottet. Fra dansk side ses ordningen fra begge sider af det politiske spektrum som en fordækt måde indirekte at støtte EU's bønder på, fordi de gennem programmet får landene til at opkøbe deres varer. Dermed mener man, at fokus går fra, hvad de fattige behøver, til, hvilke sektorer de deltagende 20 lande ønsker at støtte, som når den irske regering for eksempel bruger EU-midler til at opkøbe 53 ton irsk cheddar-ost til sin fattige befolkning, som det var tilfældet sidste år.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) beskriver det som en måde at lave national landbrugspolitik ad bagvejen og minder om, at der altså ikke er fælles socialpolitik i EU. Derfor må landene ifølge ministeren finde en anden måde at hjælpe deres fattige på end over EU's landbrugsbudget.
Socialdemokraternes Christel Schaldemose, der sidder i Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg og landbrugsudvalg, kalder det "et fuldstændig håbløst program", der understøtter en i forvejen markedsforvridende europæisk landbrugspolitik.
"Selvfølgelig skal vi da hjælpe grupper, der er udsatte, men ikke på en måde, der gør, at vores landbrug ikke tvinges til at forholde sig til klassisk udbud og efterspørgsel. Så socialstøtteordninger ja tak, men ikke gennem landbrugsstøtten," siger Schaldemose.
Fødevareprogrammet har også tidligere modtaget kritik fra EU's Revisionsret. I en rapport fastslår revisorerne fra Luxembourg, at fødevarehjælpen savner overordnet prioritering og langtfra sikrer, at hjælpen faktisk når de mest udsatte. Desuden kritiserer de udbudsprocedurerne for at være uigennemsigtige og dermed ikke sikre, at landene får de bedste priser, når de opkøber varerne.
EU's landbrugskommissær forstår slet ikke den danske holdning, men understreger, at programmet er en måde at få landbrugsstøtten til at komme hele samfundet til gode.
"Der er også et socialt aspekt af den fælles landbrugspolitik, som skal tages i betragtning," siger EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos.
Han overvejer stadig, hvad næste træk fra Kommissionen skal være.