Dansk Pantheon
OLE ØRSLEV Malmøgade 5 A, København Ø
Onsdagens muntre indslag på Kristeligt Dagblads debatsider om etablering af et dansk Pantheon fik da virkelig sat Dansk Folkepartis mangel på kultur og basal viden om dansk kultur i den rette belysning. Muntert fordi dette antieuropæiske parti skal helt til Paris for at hente et græsk tempel til Danmark for at huse minderne om vore store forfædre!
Endnu mere muntert fordi dette parti jo også er et udkantsdanmarksparti, og så skal man til København og Assistens Kirkegård for at finde noget, der ligner. Så er det jo, man spørger: Hvad er der galt med Jægerspris i Nordsjælland? Her har vi siden 1850 haft et i europæisk sammenhæng helt unikt dansk Pantheon med mindetavler og statuer af rigets mest berømte mænd og kvinder og det endda i original dansk indpakning – en park og en skov. Kan det blive mere dansk?
Vort Pantheon er ikke opdateret siden 1850. Blandt andre mangler både H.C. Andersen, Ørsted og Bohr, så her var vel en oplagt mulighed for en kulturel indsats. Om det er for meget at finde frem til Jægerspris, så kunne man for eksempel få flyttet Ørsteds statue ud på Sølvtorvet, så alle kunne se den mand, der har gjort det muligt at skrive dette læserbrev elektronisk. Der er meget vundet. Og jeg stryger grinet, selvom det var sjovt at læse.
Hauges lækkerier
ANDERS MONRAD MØLLER Grønnemose Allé 18, København NV
Man kan ikke andet end fundere over Hans Hauges mærkelige forhold til musik, som det fremstår af Kristeligt Dagblad den 28. april. Hvad forlanger han, folk skal sige?
De siger noget med "følelser" og noget med "vidunderlig", når de hører Bachs passioner. Jamen hvad skal folk ellers udtrykke om noget uudsigeligt? Selv vil undertegnede være tilbøjelig til at mumle noget om, at man bliver "dybt bevæget", men det vil vel også blive underkendt.
De, der har ører at høre med, som for eksempel Mendelssohn, forbliver ikke de samme efter et indgående kendskab til Bachs passioner. Man kan aflæse det af Mendelssohns mange store korværker, som er utænkelige uden Johann Sebastian, og jo, han "romantiserede" på den måde, at han hørte og opførte efter sin egen tids forudsætninger.
Hvad er der galt i det? Gør vi ikke alle netop sådan? Kan vi andet?
Levebrødsbiskop
PER HOMMELGAARD Granbakken 8, Kalundborg
Når man læser kronikken den 14. april af Kresten Drejergaard kan man ikke andet end blive harm. Mange spørgsmål melder sig for en almindelig kirkegænger, der har valgt at tro på ordene og den ikke-forvanskede forståelse af Bibelen.
Hvorledes kan en biskop, hvordan han så end har opnået det embede, udtale "ældre vanekirkegængere". Her gik man og troede, at alle kirkegængere var velkomne i kirken, men ældre ditto med vane for kirkegang, de har ikke forstået Skrifterne. Magen til nedladende udsagn fra en levebrødsbiskop skal man lede længe efter.
Hele diskussionen om homoseksuelle ægteskaber i kirken er komplet absurd. At det verdslige samfund accepterer homoseksuelle ægteskaber, må man selvfølgelig acceptere, ingen problemer med det. Men at kirken, i et dumsmart forsøg prøver at ændre på Skrifterne for at imødekomme en mindre del af befolkningen, der tolker Bibelen efter forgodtbefindende, er kirkens undergang.
At Folketinget skal afgøre, om homoseksuelle kan vies i kirken, er jo helt ude i hampen. Hvad har vi kirkens tjenere til? Ja, jeg skrev tjenere og ikke levebrødspræster! Almindelige mennesker vil vende sig bort fra kirken og dyrke deres tro hjemme eller i nye samfund, såfremt det tillades at indgå homoseksuelle ægteskaber i kirken.
Før dog radikal politik
RASMUS O. KRISTENSEN Frederikssundsvej 193 A, Brønshøj
Gennem den seneste lange tid har De Radikale efterspurgt afskaffelse af efterlønnen og andre arbejdsmarkedsreformer. Oppositionen har pure afvist, og regeringen har gennemført indtil flere arbejdsmarkedsreformer. De reformer har De Radikale ikke været med til.
Nu har regeringen så med 2020-planen, som jo primært er arbejdsmarkedsreformer, ønsket at gøre noget ved efterlønnen. Margrethe Vestager (R) er tøvende og leder tilsyneladende efter den i politik så berømte kattelem. Man kan jo ikke støtte den borgerlige regering, når man samtidig peger på Helle Thorning-Schmidt (S).
Det er i og for sig også fair nok, hvis man så kunne få sin politik gennemført med oppositionen. Problemet er blot, at Helle Thorning- Schmidt og Villy Søvndal (SF) kategorisk afviser at gennemføre de forslag, De Radikale kommer med, for den økonomiske politik.
Margrethe Vestager bliver ved at understrege, at der er behov for radikal politik i Danmark, så jeg vil da foreslå, at man vælger at sige ja tak og støtte regeringen i det ansvarlige og gennemføre de økonomiske reformer, Danmark så hårdt har brug for.
Galninge i Vejen
MICHAEL REICH gårdejer, Maglehøjgård, Tørslevvej 39, Jægerspris
Underligt, siger jeg til mig selv. Det er ikke den 1. april, og derfor ingen aprilsnar. Nu havde man lige glemt nissehaderen fra Lemvig, som var i medierne i julen. Hvordan kan det så være, at Kristeligt Dagblad bringer en forsidenyhed om, at nogle galninge i Vejen har råbt så højt og så meget, at en udsmykning af en bygning med en konturtegning af Vejens vartegn, Niels Hansen Jacobsens skulptur "Trold der vejrer kristenblod" er blevet sløjfet? Ikke fordi det er dårlig kunst eller arkitektur, men fordi motivet ikke er "kristent"!
Den slags skal da ties ihjel, hvis ikke man vil grave i kommunal holdningsløshed.
Det gør det altså rigtig flovt at være kulturkristen. Man risikerer jo at blive sat i bås med sådanne historieløse mørkemænd. Trolden er, siden Jeppe Aakjær talte ved indvielsen af Troldespringvandet i juli 1923, tæt knyttet til Vejen og til Vejens historie. Trolden er i familie med de dramatiske gargoiler på de gotiske katedraler. Troldens bronze er i øvrigt finansieret med midler fra Jesuskirkens Fond, brygger Jacobsens familiekirke.
Hvad bliver det næste, disse "kristne" vil kaste sig over? Bronzealderhøjene?
En klog løsning
VILLUM CHRISTENSEN folketingsmedlem og uddannelsesordfører for Liberal Alliance
Danmark har brug for kloge studerende, som kan tage kampen op med udlandet, og kloge studerende har brug for gode universiteter. Gode universiteter kommer desværre ikke ud af den blå luft, og derfor er det vigtigt, at vi giver universiteterne mulighed for at blive gode.
Det vil Liberal Alliance gerne, og derfor har vi netop lanceret et nyt forskningsudspil. Dette udspil indebærer, at professionsbacheloruddannelserne bliver en del af universitetssektoren, så de i højere grad bliver baseret på forskning. Derudover vil vi øge basismidlerne til den uafhængige forskning med 10 procent – rundt regnet 800 millioner. Disse basismidler skal gå direkte til universiteterne og ikke til centrale, strategiske puljer, så forskerne slipper for at bruge tid på at skrive ansøgninger for at få del i midlerne.
Til slut vil vi sætte universiteterne fri, så de får mulighed for at træffe de vigtige beslutninger, tilrettelægge specielle uddannelsesforløb mod betaling og bestemme, hvilke uddannelser der skal udbydes. Universiteterne kan godt selv lede – det behøver de ikke Videnskabsministeriet til.