I MANDAGS VAR DET 61-årsdagen for skabelsen af Kul- og Stålunionen, forløberen for den nuværende Europæiske Union. Dagen fejres i nogle lande som Europadagen, men netop i år er det formentlig vanskeligere end nogen sinde at komme i den rette stemning:
Euroen, den fælles valuta, som en del af medlemslandene har indført, er i stor krise. Solidariteten med de finansielt hårdest ramte lande viser sig omvendt proportional med behovet for pekuniær støtte.
LÆS OGSÅ: Svensk minister roser dansk grænsekontrol
Og den frie bevægelighed står for fald, efterhånden som grænserne i det åbne Europa atter lukkes for at hindre flygtninge og kriminelle i at ligge andre lande til last end dem, de ad skæbnens uransagelige veje er havnet i.
Har det hele så været forgæves? Nej, svarer lederskribenten i den svenske avis Dagens Nyheter netop på Europadagen:
"Det europæiske kontinents gamle krigshærgede nationer har lært at løse sine konflikter uden våbenbrug. Et fælles marked har bidraget til vækst og et stadig tættere politisk samarbejde på tværs af grænserne. Når det ene diktatur efter det andet faldt, var 'Europa' en parole, som lå til grund for menneskers vilje til at skabe åbne og demokratiske samfund. Derfor markerer den 9. maj begyndelsen på en udvikling, som har gjort Europa mere demokratisk, forenet, fredeligt og økonomisk fremgangsrigt."
"MEN HVOR FINDES I DAG den politiske vilje til at forsvare det, som er opnået? De populistiske partier, som for tiden går frem mange steder i Europa, bygger til dels deres propaganda på modstand mod Bruxelles. Retorikken er grov og indeholder en lang række misforståelser og fejlagtigheder. Men i stedet for at tage udfordringen op dukker mange politikere sig og mumler noget, som om de var delvist enige. I stedet for at forsvare samarbejdet forsøger alt for mange politikere at score politiske point ved at lyde lidt Bruxelles-kritiske."
Som lederskribenten påpeger, sker der paradoksalt nok det midt i den ellers så trøstesløse situation, at samarbejdet de facto udvides, som man aktuelt ser det med indførelsen af en permanent økonomisk redningsfond:
"Svælget mellem retorikken og det, der sker i virkeligheden, bliver større og større – hvilket i sig selv udgør et voksende problem. Sandt nok er der meget, der må blive bedre i EU. Den bureaukratiske detailregulering er ofte irriterende, og den manglende evne til at gøre noget ved krænkelser af menneskelige frihedsrettigheder er oprørende. Samarbejdet kan og må forbedres. Men det kræver politikere, der forsvarer unionen og tør gendrive populisternes tomme, men farlige argumenter."
Det er redaktør Johan Hammarqvist enig i, da han i sin leder i Skånska Dagbladet den 11. maj klandrer den svenske regering for selv at gå populisternes ærinde: "I Sverige er der en tendens til, at ubehagelige EU-beslutninger særligt skyldes Bruxelles, mens positive beslutninger er sådan nogle, som Sverige påtager sig æren for (og det gælder uafhængigt af regeringens farve)."
ALT GODT FRA STOCKHOLM – alt skidt fra Bruxelles! Noget af det, der er rigtig skidt, er ifølge en læser af Sydsvenskan de åbne grænser, som er selve årsagen til, at en by som Malmö hjemsøges af så megen vold og anden kriminalitet.
Derfor forstår han godt, at den danske regering et par dage efter Europadagen besluttede at genindføre grænsekontrollen for at tæmme et lignende fænomen i danske byer: "Mange paskontrollører i Kastrup og mange svenske toldbetjente føler sig utilstrækkelige og er frustrerede over, at det er så let for kriminelle at bevæge sig frit og etablere illegale virksomheder, hvor de ønsker det. Der findes ingen fysiske grænser mere, og narkoen flyder. For dem, der ikke ved det, så er Malmö i lang tid blevet kaldt Lille Chicago. Wellcome to EU!"
Et besnærende argument mod EU, hvis ikke det var for en lille detalje, som en anden læser afslører på avisens hjemmeside: "Malmö blev allerede kaldt Lille Chicago i 1970'erne, så det har næppe noget med EU at gøre."
For dem, der ikke ved det, så blev Sverige først medlem af EU i 1995.
Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat