Rekordmange forslag til Initiativpris 2011

I morgen begynder afstemningen om de syv finalister til Initiativprisen 2011. Med 169 initiativer er feltet endnu større end sidste år

169 forslag er indsendt til Initiativprisen 2011. I morgen begynder afstemningen om de syv finalister
169 forslag er indsendt til Initiativprisen 2011. I morgen begynder afstemningen om de syv finalister.

Da Kristeligt Dagblad sidste år modtog mere end 150 forslag til Initiativprisen 2010, kunne man frygte, at dette års konkurrence ville blive præget af afmatning og mangel på nye ideer.

Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod er der indkommet sammenlagt 169 forslag til Initiativprisen 2011.

FØLG MED: Besøg Initiativprisen 2011's hjemmeside

Forslagene kommer fra alle hjørner af dansk kirkeliv, fra store organisationer og ganske små, lokale ildsjæle, og er nu samlet i idébanken, hvor alle kan søge inspiration til opfriskning og fornyelse.

SØG INSPIRATION: Besøg idébanken for kirkelige initiativer

Ud fra de mange forslag udvælges netop nu de syv finalister, som der fra i morgen kan stemmes på. Dette sker på Initiativprisens hjemmeside.

Der vil blive uddelt to priser, hvoraf den ene afgøres af læsernes stemmer, mens den anden afgøres af et dommerpanel.

Sidste år gik læsernes pris til musikeren Sigurd Barrett, som med sin børnebibel "Sigurd Barrett fortæller bibelhistorier" formåede at udbrede kristendommen til de allermindste.

Dommerpanelets pris gik til projektet "C.A.R. - Christians Are Repairing", hvor unge baptister har oprettet et autoværksted, rettet mod utilpassede unge.