Derfor er den israelsk-palæstinensiske konflikt så svær at løse

Den tankevækkende spændingsfilm Ajami foregår i Jaffa ved Tel Aviv. Uden at indeholde ét ord om politik viser den, hvorfor det er så svært at skabe fred mellem jøder og arabere

"Ajami" foregår i bydelen af samme navn i Jaffa, hvor forskellige befolkningsgrupper lever tæt sammen. Familiesammenholdet er tæt, men den 19-årige Omar (i midten) sættes på prøve, da hans lillebror en dag dræbes på åben gade. Instruktion: Scandar Kopti og Yaron Shani. Premiere i Empire og Gloria (Køben-havn) og Øst for Paradis (Aarhus)
"Ajami" foregår i bydelen af samme navn i Jaffa, hvor forskellige befolkningsgrupper lever tæt sammen. Familiesammenholdet er tæt, men den 19-årige Omar (i midten) sættes på prøve, da hans lillebror en dag dræbes på åben gade. Instruktion: Scandar Kopti og Yaron Shani. Premiere i Empire og Gloria (Køben-havn) og Øst for Paradis (Aarhus). Foto: Øst for Paradis.

 
 
Fire stjerner ud af seks

Er det muligt at sige noget som helst om konflikten mellem israelere og palæstinensere uden at blande politik ind i det? Man tror det næppe, men se så denne fine og komplekse film, der foregår i Ajami-bydelen i Jaffa tæt ved Tel Aviv.

Ikke ét ord om politik, ikke ét ord om, hvis skyld det hele er, ikke ét ord om, hvem der har mest ret til at bo i Det Hellige Land. I stedet får vi en både rørende og hårdkogt nutidsfortælling om sammenfiltrede personskæbner, der forsøger at overleve med æren i behold.

LÆS OGSÅ: Religion og politik går aldrig af mode i Israel

I Ajami bor jøder, israelske arabere, palæstinensere og kristne side om side, og loyaliteterne går på kryds og tværs. Filmen begynder med, at en 12-årig israelsk araber skydes af medlemmer af en beduinstamme, der har forlangt beskyttelsespenge af drengens familie. Den 19-årige storebror, Omar, forstår på mordet, at hele familien er jaget vildt, og han går til sin kristne chef og restaurantejer, der nyder stor anseelse i bydelen.

Muslimen Omar er hemmeligt kæreste med chefens datter, der også arbejder i restauranten, hvor den illegale palæstinenser Malek fra Vestbredden desuden er stikirenddreng. Chefen får bilagt stridigheden med beduinerne efter en farceagtig retssag i et ørkenparallelsamfund, hvor prisen for fred er så høj, at Omar sættes i stor gæld for at kunne købe sig fred og presses ud i kriminalitet. Ind i historien træder nu den jødiske politibetjent Dando, hvis privatliv hænger i en tynd tråd, fordi han arbejder i døgndrift på jagt efter sin bror, der er forsvundet på Vestbredden, og hans vej krydser snart Ajami-beboernes på en højst uforudset måde.

Instruktørparret Scandar Kopti og Yaron Shani holder fint sammen på alle disse skæbner og handlingstråde. Ajami er en flettefilm, hvor skæbner krydser hinandens veje med henblik på at vise, hvor utrolig kompliceret samfundsstrukturen er i Israel, og hvor tæt sammenfiltret diverse befolkningsgrupper, der officielt er fjender, i virkeligheden er.

Filmen springer i tid og skaber således mulighed for flere gedigne overraskelser i handlingen, men bevirker også, at man skal holde tungen lige i munden undervejs.

Fælles for personerne er, at familien betyder alt, og at udemokratiske æresbegreber undertiden slører overblikket så meget, at forbrydelser mod naboen virker som den bedste løsning. Fælles for personerne er også, at de skildres med stor sympati og kompleksitet. Vi forstår godt, hvorfor den kristne boss må være et dumt svin og nægte sin datter at se muslimske Omar. Og vi forstår godt, hvorfor festaben Binj, der er israelsk-araber, taber anseelse hos sine venner, da han meddeler, at han flytter ind til Tel Aviv med sin jødiske kæreste.

Alle skuespilpræstationerne er ikke i top, men samlet set viser filmen, hvorfor det er så svært at finde en politisk løsning på konflikten. Uden at nævne politik med ét ord.

bach@k.dk