Løkkes nej til DF skal friste midtervælgerne

Når statsministeren afviser, at Dansk Folkeparti kan komme i regering, forsøger han at rydde oppositionens skræmmekampagne af vejen inden valget og lægge luft til støttepartiet for at få fat i de tvivlende, borgerlige midtervælgere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. -
Statsminister Lars Løkke Rasmussen. -. Foto: Wikimedia Commons.

Dansk Folkeparti kommer ikke med i en borgerlig regering i næste valgperiode. Det lod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forstå i går, efter at Venstre ellers i mange måneder ikke har svaret helt klart på, om støttepartiet kunne blive en del af regeringen.

LÆS OGSÅ: Løkke: DF kommer ikke i regering

Men hvor stor en nyhed er det egentlig?

Har det på noget tidspunkt været en realistisk mulighed, at VKO kunne gå sammen i et regeringsfællesskab?

De tre partier har jo gennem 10 år de facto fungeret som en flertalsregering. Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) udtalte i 2006, at Venstre og Dansk Folkeparti har et værdifællesskab. Og når SFs Villy Søvndal og Ole Sohn i dag står til at indtage ministerkontorer, hvorfor skulle det så være en umulighed for DFs Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl?

Det bedste argument for, at det alligevel er både utænkeligt og usandsynligt, er, at det ville destabilisere 10 års tæt samarbejde mellem Venstre og De Konservative. Sidstnævnte parti har længe tydeligt pointeret, at Dansk Folkeparti godt kan komme i regering, men så bliver det bare uden De Konservative. Og historien er entydig. Hvis Venstre og De Konservative strides, sidder Socialdemokraterne sikkert på magten.

Ved klart at afvise at få Dansk Folkeparti i regering opnår statsministeren inden valget at komme helt på linje med De Konservative, som også i går på deres sommergruppemøde lagde afstand til støttepartiets regeringsambitioner.

Nok så væsentligt for Lars Løkke Rasmussen er det at afmontere et af de våben, som oppositionen har kørt i stilling til valgkampen. Det har længe stået klart, at Socialdemokraterne og SF vil skræmme vælgerne med, at Dansk Folkeparti kan blive et regeringsparti efter valget. Det forlyder, at Venstre er i gang med en sommerrengøring, hvor skabene tømmes for alle de generende emner, som man ved, oppositionen vil bruge i valgkampen. Et af de næste kunne blive påstanden om, at regeringen pønser på at gennemføre flere ufinansierede skattelettelser.

Regeringen er i gang med at forberede en såkaldt vækstpakke for at sætte gang i hjulene, og her bliver et af omdrejningspunkterne netop at undgå, at pakken på nogen måde kan fortolkes som endnu en skattelettelse. Ikke nogen helt let øvelse, da De Konservative presser på for, at der kommer lettelser til erhvervslivet.

Det store fokus på økonomi er en markant ændring i forhold til valgene i 2001, 2005 og 2007. Dengang var udlændinge- og retspolitikken i fokus, og moderate borgerlige vælgere accepterede, at samarbejdet med Dansk Folkeparti var nødvendigt for at opnå og beholde regeringsmagten. Siden er der blevet gennemført så mange stramninger på det såkaldte værdipolitiske område, at i hvert fald en del af Venstres og De Konservatives vælgere er blevet utilpasse over det. Nogle af dem er blevet fristet af Radikale Venstre, som tilbyder kombinationen af en stram økonomisk politik og en liberal rets- og udlændingepolitik.

Disse vælgere forsøger Lars Løkke Rasmussen at erobre tilbage med sin udtalelse om, at Dansk Folkeparti ikke kommer i regering. Prisen er, at Pia Kjærsgaard vånder sig og kalder det barnligt, men det er en overkommelig pris, hvis statsministeren dermed effektivt kan lukke en angrebsflanke, inden valget formelt udskrives.

hoffmann@k.dk