I Sankt Johannes Kirke på Nørrebro i København findes en stor altertavle af maleren og professoren Johan Ludvig Lund (1777-1867). Dens motiv er Kristi himmelfart. Ifølge kunsthistorien blev altertavlen oprindeligt malet til Vor Frue Kirke i København, men den blev overflødig, da det blev besluttet at udsmykke alteret med Thorvaldsens Kristus-skulptur. Tidspunktet er begyndelsen af 1800-tallet, da man efter englændernes bombardement af København var i gang med at genopbygge en række offentlige bygninger i byen.
Den gældende forklaring på altertavlens historie er, at den blev malet af J.L. Lund i Rom i 1818. Da jeg imidlertid så, at altertavlen tydeligt er signeret og dateret af kunstneren til 1848, tænkte jeg, der måtte være et eller andet galt. Jeg satte mig derfor for at gå altertavlens historie efter i sømmene, og det viste sig meget overraskende, at historien er en helt anden.
Først et par ord om Sankt Johannes Kirke, der var den første kirke, der blev opført uden for Københavns volde. Formålet var at aflaste kirkerne i den indre by, der var stærkt overbelastede, ligesom tilflytningen til brokvartererne uden for København foranledigede et stort behov for kirkelig betjening af den voksende befolkning.
Grundstenen til kirken blev lagt af Frederik VII den 20. juni 1856 med inskriptionen: Til Ære for Gud og Opbyggelse for Menigheden. Ved indsamling af frivillige bidrag og offentlige bevillinger lykkedes det at skaffe penge til opførelse af kirken, der blev indviet den 25. august 1861. Kirken er opført i nygotisk stil og skulle signalere national selvbevidsthed efter Treårskrigen i 1848-1850. At der er tale om en markant kirkebygning, fremgår af, at kirken i folkemunde er blevet kaldt Nørrebros domkirke.
I 1812 overgav Byggekommissionen for Vor Frue Kirkes genopbyggelse J.L. Lund at male en altertavle til Vor Frue Kirke. Motivet måtte han selv vælge, dog med den klausul, at kongen, Frederik VI, skulle godkende en skitse, inden han gik i gang med at male det store billede. Som det var sædvane dengang, drog de nyuddannede malere til Paris og Rom for at studere malerkunst, først og fremmest historiemaleri. Det gjorde Lund også, og han opholdt sig to gange i Rom.
Under opholdet der indsamlede han inspiration til den prestigefyldte opgave med at male en altertavle til landets hovedkirke. Imidlertid besluttede Byggekommissionen, efter at Bertel Thorvaldsen i slutningen af 1819 var blevet kaldt hjem for at bistå med flere af de statslige genopbygningssager, at Thorvaldsen ud over apostelstatuerne til Vor Frue Kirke også skulle lave en Kristus-skulptur til alteret i kirken.
Hermed bortfaldt Lunds opgave, og han var i øvrigt ikke nået længere end til at lave en tegning til den altertavle, han havde tænkt at male til Vor Frue Kirke. Lund fik med andre ord aldrig malet den altertavle, han var bestilt til at male til Vor Frue Kirke.
Dokumentation af forløbet kan studeres i den omfattende korrespondance, som J.L. Lund gennem alle årene havde med prins Christian Frederik senere Christian VIII. Prinsen var præses for Kunstakademiet og var i øvrigt personligt meget optaget og engageret i kunst. J.L. Lund synes at have haft et særligt nært forhold til prinsen, og han beklagede sig da også over den store skuffelse, det var ikke at få lov til at udføre det store altermaleri, som han gennem så mange år havde forberedt sig på.
Efter mange års forløb, da prins Christian Frederik i 1839 var blevet konge efter Frederik VI, bestilte han i 1845 J.L. Lund til at male en stor altertavle til 3000 rigsdaler. Da man ikke havde en kirke at anbringe alterbilledet i, blev den malet til Det Kongelige Galleri på Christiansborg Slot. Bestillingen ligner en kompensationsopgave for det alterbillede, som Lund aldrig fik malet til Vor Frue Kirke.
Lund malede en altertavle, og den blev udstillet på Charlottenborg-udstillingen i 1849 som værk nummer tre: J.L. Lund. Christi Himmelfart. Udført ifölge allerhöiste Befaling. Herefter blev den opbevaret på Christiansborg Slot indtil den i 1862 kom til Sankt Johannes Kirke på Nørrebro.
Der er således ingen direkte forbindelse mellem den altertavle, der skulle være malet til Vor Frue Kirke, og den altertavle af J.L. Lund, der i dag findes i Sankt Johannes Kirke.
Historien bag denne anbringelse af en eksisterende altertavle i den nyopførte kirke på Nørrebro skal herefter kort skitseres: Ved et tilfælde blev formanden for Sankt Johannes Kirkes byggebestyrelse opmærksom på, at der på Christiansborg Slot skulle findes en stor altertavle af J.L. Lund, der muligvis kunne bruges som altertavle til den nye kirke. Altertavlen blev fundet frem af gemmerne og forevist for Frederik VII, som fandt den velegnet til den nye kirke.
Da altertavlen imidlertid var statsejendom, skulle man indhente såvel kulturministerens som finansministerens tilslutning til, at altertavlen kunne skænkes til Sankt Johannes Kirke. Medens kirke- og undervisningsminister Ditlev Monrad syntes, det var en god idé at forære altertavlen til Sankt Johannes Kirke, syntes finansminister Carl Emil Fenger, efter selv at have taget altertavlen i øjesyn, at den ikke passede til den påtænkte anvendelse.
En uges tid efter finansministerens afslag (den 7. juni 1861) besluttede Frederik VII, at han ønsker at den af Etatsraad Lund malede, i sin Tid til for Vor Frue Kirke betænkte Altertavle maa komme til at pryde Alteret i Skt. Johannes Kirken.
Der sker imidlertid ikke yderligere i sagen, og da kirken blev indviet den 25. august 1861, var der ingen altertavle i kirken. Derfor måtte kongen igen skride til handling. Det sker i januar 1862, hvor han anmoder finansministeren om, at sagen om foræring af altertavlen til Sankt Johannes Kirke forelægges for Rigsrådet.
Det sætter øjensynlig gang i sagen, og den 23. april 1862 skriver Finansministeriet til Sankt Johannes Kirke, at altertavlen kan udleveres til kirken, men vel at mærke til midlertidig anvendelse og på den betingelse, at kirkens bestyrelse pålægges at lade det være sig magtpaaliggende i en ikke alt for fjern Tid at tilveiebringe et for denne smukke Kirke mere passende Alterbillede.
Det er aldrig sket, og den midlertidigt udlånte altertavle kan fortsat ses i Sankt Johannes Kirke. Ikke mindre end tre konger har været involveret i altertavlens sælsomme historie.
Striden om altertavlens egnethed til den nye kirke bunder formentlig i, at nogen, med finansminister Fenger i spidsen, har fundet altertavlen for udenlandsk og katolsk inspireret, medens kirkens bestyrelse, der var lægmandssammensat og vækkelsesorienteret (missionsk), har påskønnet altertavlens motiv. Altertavlen er den største og motivmæssigt mest sammensatte af J.L. Lunds altertavler og må betragtes som hans hovedværk, og et fornemt eksempel på tysk romantisk (nazarensk) alterbilledkunst i Danmark.
Spørgsmålet er herefter: Hvorfor og hvornår opstår den fejlopfattelse, at der i 1818 skulle foreligge en færdigmalet altertavle til Vor Frue Kirke, og at det er den altertavle, der i dag findes i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro? Ved gennemgangen af sagsakter tyder det på, at kilden til fejltolkningen er Sankt Johannes Kirkes 50-års-jubilæumsskrift fra 1911, hvoraf fremgår, at alterbilledet blev malet i Rom i 1818. Herfra synes misforståelsen at have spredt sig som ringe i vandet i kunsthistorien og til kirkens informationsmateriale, idet ingen tilsyneladende har fundet anledning til at konsultere primærkilderne.
Knud Børge Pedersen er stud.theol., lic.med.vet. og dr.med.vet. og forhenværende direktør for Danmarks FødevareforskningSe J.L. Lunds altertavle Kristi himmelfart fra Sankt Johannes Kirke på Nørrebro i København sammen med kronikken påk.dk/kronik