Hvorfor skal en måske kommende minister sikkerhedsundersøges af Politiets Efterretningstjeneste (PET)?
Danmark har indgået en aftale med NATO, EU og WEU (Western European Union), der forpligter Danmark til at beskytte såkaldte klassificerede oplysninger. Det vil sige oplysninger, der er af fælles interesse for landene i de tre forbund, for enkelte lande i forbundene eller simpelthen informationer, der af sikkerhedsmæssige hensyn skal hemmeligholdes og holdes tæt ind til kroppen. Derfor skal alle landene også oprette instanser, der fungerer som kontrolenheder i Danmark er denne opgave pålagt Politiets Efterretningstjeneste.
Inden for EU, NATO og WEU vurderes alle dokumenter og klassificeres om nødvendigt i en af fire kategorier: Til tjenestebrug, fortroligt, hemmeligt eller yderst hemmeligt.
Til tjenestebrug dækker blot over informationer, der ikke må offentliggøres, fortroligt over informationer, der kan skade Danmark eller andre lande i NATO, EU og WEU, hemmeligt over informationer, der kan forvolde alvorlig skade, og yderst hemmeligt over informationer, der kan forvolde overordentlig alvorlig skade.
Typisk vil klassificeret materiale handle om eksempelvis avanceret våbenudvikling, forhandlinger om NATOs udvidelse eller en ny militær intervention.
Danske ministre kommer ofte til at arbejde med dokumenter, der i større eller mindre grad indeholder følsomme oplysninger, og derfor vil man være sikker på, at disse personer så at sige kan holde tæt. Menige folketingsmedlemmer håndterer ikke klassificerede dokumenter og bliver derfor ikke sikkerhedsundersøgt. Men mange andre ansatte i offentlige og private institutioner bliver sikkerhedsundersøgt PET foretager omtrent 20.000 bestilte personundersøgelser årligt.
Hvad skal der til, for at man ikke bliver sikkerhedsgodkendt?
Der er som oftest tale om en samlet vurdering foretaget af den myndighed, der har bestilt undersøgelsen hos PET. PET sikkerhedsgodkender ikke, men fremlægger informationer, de finder relevante i sikkerhedsmæssige sammenhænge. Oplysningerne finder de ved at afhøre eksempelvis mennesker fra personens bekendtskabskreds, forespørgsler ved skattevæsenet, almindelig færden og så videre.
Hvis en person før i tiden blev fundet for let eller for tung, om man vil drejede det sig som oftest om frygt for spionage. I dag handler det mere om, hvorvidt personen er sårbar. Hvis vedkommende har et alkohol- eller narkotikamisbrug, der kan svække dømmekraften, kan det være afgørende for godkendelsen, ligesom ikke kendte personoplysninger som netop misbrug, økonomisk uføre, spillelidenskab og før i tiden homoseksualitet, der kan bruges til at afpresse folk til at tage andre beslutninger, tages i betragtning. Og så netop også relationer, der vurderes at være i modstrid med danske interesser.
Hvis man ikke bliver sikkerhedsgodkendt, er det så ensbetydende med, at man ikke kan blive minister?
En sikkerhedsundersøgelse bliver bestilt af den pågældende myndighed, eksempelvis et ministerium, forsvaret, offentlige instanser, en formentlig kommende statsminister, og udføres af PET. Desuden skal den person, der skal undersøges, godkende undersøgelsen, men vedkommende får ikke udleveret de fundne informationer.
Det er dog ikke PET, der sikkerhedsgodkender. PET fremlægger blot oplysninger, så den konkrete myndighed, eksempelvis en måske kommende statsminister, kan vurdere, om den pågældende person kan godkendes på baggrund af de fremlagte oplysninger. I 1981 ville daværende statsminister Anker Jørgensen (S) udpege Ole Espersen (S) som justitsminister. PET mente efter en undersøgelse, at Ole Espersen havde visse kontakter til KGB, men Anker Jørgensen valgte alligevel at udnævne Ole Espersen som minister.