Ministeriet for uddannelse til alle

Med Christine Antorini (S) ved roret vil den nye regering føre skolepolitik allerede i vuggestuen. Målet er at hæve praktiske fags prestige og at få flere til at bryde den sociale arv

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil styrke de praktiske elementer i uddannelserne. –
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil styrke de praktiske elementer i uddannelserne. –. Foto: .

Da den nu afgåede undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) for nogen tid siden skulle have et forlig igennem, begik han den genistreg at invitere hele Folketingets Uddannelsesudvalg til middag på det amerikanske steakhouse Mash i det indre København.

De serverer så kæmpestore og så velsmagende bøffer, at enhver politisk modstand i flere dage var sat ud af spillet. Poulsen fik sin politik igennem.

LÆS OGSÅ: Ny minister: Slut med at skælde lærerne ud

Men i går skiftede magten, og under megen morskab overdrog Poulsen magten over skolen og ungdomsuddannelser til Christine Antorini (S) og over de videregående uddannelser til Morten Østergaard (R). Antorini fik samtidig en hammer i gave som symbol på, at hun vil styrke de praktiske elementer i uddannelserne.

Historien om middagen på Mash blev fortalt af samme Antorini i sin tale til Poulsen. Og den bliver også helt symbolsk, når man ser den i forhold til det uddannelsespolitiske manifest, hun sammen med SFeren Nanna Westerby har skrevet som efterord til journalisten Lars Olsens nye debatbog, Uddannelse for de mange. Her bruges nemlig en anden fin københavnsk restaurant, Noma, og dens nye nordiske køkken som billede på, hvordan den nye regering vil ændre uddannelsespolitikken i Danmark. Tankegangen er, at den danske skole ikke skal halse efter internationale tendenser fra OECDs berygtede Pisa-undersøgelser. Derimod skal vi udvikle en ny nordisk skole, som er en ny måde at servere de traditionelle, gode danske skoleråvarer på.

Derfor skal Christine Antorini også være minister for daginstitutionerne i et samlet Børne- og Ungeministerium. Dermed kan hendes ministerium begynde at forarbejde råvarerne fremtidens børn allerede fra de begynder i vuggestue.

Dette har gennem mere end 10 år været stærkt anbefalet af de kommunale forvaltningschefer i Børne - og Kulturchefforeningen. Foreningens formand, børne- og kulturdirektør i Herlev Flemming Olsen, forklarer, at der dermed på statsniveau sker den samme samling af daginstitution og skole, som stort set alle kommuner har foretaget.

Det vil styrke helhedstænkningen i forhold til børn og unge, og dét er en afgørende faktor for, at vi kan lykkes med målsætningen om, at 95 procent af hver årgang skal have en uddannelse. Det nye ministerium afspejler, at dagtilbud til børn ikke skal ses som en social foranstaltning, men som første trin i børns udvikling og læring, siger han.

Regeringen ønsker også, at der stilles uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne med sikkerhed for praktikpladser og mere uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse. Den ovennævnte målsætning på 95 procent har eksisteret som uopfyldt mål siden Ole Vig Jensen (R) var minister i 1990erne. Den skal Antorini finde nye veje til at opfylde som minister for hele barndommen og for uddannelse til alle.

Det viste sig, at 1990ernes frihedsorienterede skolepolitik øgede de sociale forskelle mellem top og bund. Det er ikke, hvad Socialdemokraterne vil, forklarer Søren Ehlers, skolehistoriker og lektor ved DPU Aarhus Universitet.

Han tilføjer, at hvis der findes en særlig nordisk model for at drive skole, så er den kendetegnet ved lighedstænkning.

I Norden er social mobilitet en dyd. Det er det ikke nødvendigvis andre steder. I Norden vil man bryde den sociale arv, hvilket kræver en tidlig indsats, forklarer Søren Ehlers.

På nogle områder vil der ske forandringer i uddannelsesverdenen, som peger tilbage til 1990erne. Der oprettes ny fleksuddannelse, som minder om datidens frie ungdomsuddannelse. Og modermålsundervisningen af skolebørn med indvandrerbaggrund genopstår et stykke hen ad vejen.

Men der en forskel. Dengang satte De Radikale sig på skolen, mens Socialdemokraterne satte sig på forskningen. Nu er det omvendt. Langt hen ad vejen er de tre store undervisningsministerpartier, S, V og R, enige om at arbejde i det ministerielle køkken på en menu, der hedder uddannelse til alle. Men der er forskel på, om retten serveres som en liberal, frihedsorienteret steak fra Mash eller en socialdemokratisk lighedsorienteret bøgebladesalat fra Noma.

mikkelsen@k.dk