Konkrete kulturudspil

Uffe Elbæk må snart melde klare holdninger ud

Symbolikken var håndfast i forbindelse med overdragelsen af Kulturministeriet fra den konservative Per Stig Møller til den radikale Uffe Elbæk.

Fra slips og sorte sko til opknappet skjorte og gummisko. Fra Mozart som yndlingskomponist til Anthony and the Johnsons som det foretrukne rockband. Fra elfenbenstårn til undergrund.

Bag symbolikken gemmer sig en reel uenighed i kultursyn. Per Stig Møller har repræsenteret en klassisk humanistisk forståelse af kultur som dannende og set staten som garant for, at den bedste kunst nød fremme til gavn for borgerne.

Uffe Elbæk derimod ser ingen forskel mellem fin- og massekultur, som han fortalte om i interviewet her i avisen i lørdags, og har inden ministerudnævnelsen profileret sig på forskellige kulturevents og forfægtet oplevelsesøkonomiens potentiale et helt andet CV end Per Stig Møllers og tidligere radikale kulturministres for den sags skyld.

Det er dog spørgsmålet, hvor længe de nye tider i det 50 års jubilerende Kulturministerium vil vare ved. Ligesom Barack Obama i USA har skuffet sine kernevælgere ved at give køb på mange af venstrefløjens mærkesager, kan Uffe Elbæk trods gode intentioner om fornyelse og progressiv kulturpolitik også løbe ind i de faktiske forhold i kulturindustrien.

Som er, at store dele af midlerne er bundet til kulturbærende institutioner som Det Kongelige Teater, Nationalmuseet med flere, og råderummet til at prioritere rockmusik over klassisk derfor ikke er særlig stort.

Beslægtet hermed er det værd at minde om, at en meget stor del af de danske kulturforbrugere ikke er aktive i undergrunden, men sværger til klassikerne i forskellige udgaver, så det er et åbent spørgsmål, hvor mange brugere af det på mange måder konservative kulturliv, der egentlig ønsker de store revolutioner.

Tiden vil selvsagt vise, hvor revolutionerende Elbæks periode som kulturminister bliver. Som beskrevet i lørdagens avis vil han gerne huskes for at have højnet respekten for kunstnerne i Danmark og øge befolkningens bevidsthed om kulturens betydning.

Dét kan man kun støtte ham helhjertet i, og han ønskes held og lykke med forehavendet. Kunst er livsnødvendig i et civilsereret samfund, blandt andet som korrektiv til den grasserende materialisme hvorfor det er yderst positivt, at Elbæk distancerer sig fra regeringsgrundlagets tale om, at kulturen skal tjene økonomiske interesser.

Men han bør gå i gang nu og komme med nogle mere håndfaste udmeldinger end hidtil. Han har siddet i stolen i to uger og alle ved, at der venter store opgaver på området, som eksempelvis rapporterne om mediestøtte og kunststøtte.

Begge meget konkrete udspil, som kræver konkret handling og ikke løs snak. Vi venter spændt. mbh