Jeg skriver tekster hver dag, og de kører i hovedet på mig næsten hele tiden.
Den 15-årig skolelev Ahmed Dajour står på legepladsen foran den slidte betonbygning med fladt tag, der udgør ungdomsklubben Bakkens Hjerte i Albertslund på Københavns Vest-egn. Hans sorte øjne lyser op, da han fortæller om sin passion for rap-musik.
14-årige Dominik Baziak er lige så ivrig rapper. Han kom til Danmark fra Polen for tre år siden, og den særlige rapmonolog, der fortælles i vers henover rytmisk musik, har hjulpet ham med at lære det danske sprog.
I begyndelsen blev jeg nervøs, når jeg skulle optræde, og engang gik jeg helt i stå. Men nu har jeg lært at stå foran mange mennesker, fortæller Dominik Baziak, før drengene lidt senere gør klar til at fremsige deres egne monologer, mens musikken strømmer ud af anlægget i øvelokalet i klubbens kælder.
Ahmed Dajour, Dominik Baziak og kammeraten, den 15-årige Marius Zak, har dannet deres eget band og tilbringer størstedelen af fritiden i det lille rum. Bag en halvvæg i et hjørne af lokalet er indrettet et særligt lydstudie med skumgummimadrasser på væggen, hvor drengene kan indspille deres tekster.
Det er et godt sted at tilbringe sin fritid. Jeg ville kede mig, hvis ikke jeg havde noget at lave, forklarer Ahmed Dajour, hvis forældre kommer fra Marokko.
I disse uger har de tre unge sommerfugle i maven, for i slutningen af oktober skal de deltage i en rapkonkurrence på det lokale spillested Forbrændingen, og derefter skal de videre til en konkurrence med rappere fra hele landet i Odense-bydelen Vollsmose.
Ahmed Dajour og Dominik Baziak deltager i det såkaldte Street Party-projekt, der omfatter 15 udsatte boligområder i otte kommuner i Danmark. I Albertslund er både biblioteket, ungdomsskolen, ungdomsklubberne og lokale boligforeninger gået sammen om initiativet.
I løbet af efteråret er et par hundrede unge over hele landet blevet undervist i kulturelle udtryksformer som rapmusik, street art eller break dance. Et af målene er at give unge, der ellers ikke kommer på kommunernes musikskoler, en adgangsbillet til musikken. En sidegevinst er, at mange af de unge bliver så opslugte af musikken, at de ikke har tid til at hænge på gaden og blive fristet til kriminalitet.
Nogle af de unge i klubben har haft problemer med butikstyverier og andre former for småkriminalitet. I Albertslund har vi også haft problemer med hærværk og afbrændinger af biler. Men de, der deltager i Street Party, bruger så meget tid på musikken, at de ikke bliver fristet til at begå kriminalitet, forklarer souschef Peer Møllebæk fra Bakkens Hjerte.
Street Party er dog netop ikke et integrationsprojekt, men et musikprojekt, understreger landskoordinator for Street Party, Jan Samuelsen.
Vores projekt handler om at udbrede musik til en gruppe unge fra socialklasse fire og socialklasse fem, hvoraf mange har anden etnisk baggrund. Disse unge lytter godt nok til musikken, men de deltager sjældent i musiklivet eller kommer til koncerter som for eksempel Roskilde Festival. De føler sig simpelthen ikke velkomne de steder, forklarer Jan Samuelsen.
Han understreger, at de unge i Street Party bliver bedømt på deres musikalske kunnen.
Der er nok af programmer, hvor unge stiller sig op og bliver stjerner for en aften. De unge i vores projekt skal arbejde med musikken, hvis de vil gå videre i konkurrencerne, siger Jan Samuelsen.
Ifølge udviklingschef Søren Mørk Petersen fra Albertslund Musikbibliotek er Street Party en ny måde at lave musikbibliotek på.
Som musikbibliotek arbejder vi både på at formidle musik og gøre det muligt for borgerne at blive skabere af kulturprodukter, og via Street Party når vi ud til en ny gruppe brugere. For kulturinstitutionerne handler det om at være der, hvor de unge er, ved at give dem noget at lave i deres eget miljø, forklarer Søren Mørk Petersen.
I kælderlokalet griber Ahmed Dajour mikrofonen og rapper sit seneste nummer:
Hvis man finder en god ven, er det et held. I sidste ende kan du kun stole på dig selv, lyder et af versene.
Ahmed Dajour forklarer, at han efterhånden er scenevant og har optrådt i klubber i Albertslund og i hjemlandet Marokko.
Jeg laver tekster om samfundet, finanskrisen og mit eget liv, men ikke så meget om kærlighed, forklarer Ahmed.
I et hjørne sidder den afrikanske rapstjerne Zara Moussa fra Niger på hug og følger Ahmeds optræden.
Bien très bien (godt meget godt), konstaterer den 32-årige afrikanske kvinde, inden hun selv griber mikrofonen og fremsiger en monolog på fransk. Drengene lytter intenst.
Zara Moussa rejser i disse uger rundt i Danmark og underviser de unge i Street Party i kunsten at rappe. Godt nok kan hun kun fransk, men det er netop et af pointerne ved hendes besøg, forklarer Jan Samuelsen.
Vi bor i et land, hvor det at være tosproget ikke betragtes som en kompetence. Men når Zara Moussa rapper på fransk, bliver det legitimt at udtrykke sig på andre sprog end dansk, forklarer Jan Samuelsen og tilføjer, at besøget af en afrikansk rapstjerne, der tilmed er en af verdens førende på sit felt, er med til at åbne de unges øjne for verden uden for Danmark.
Polsk-danske Dominik Baziak overtager mikrofonen og fremlægger raptekst, der tager udgangspunkt i hans egen families historie.
Vi var så fattige, at min mor ikke havde råd til madpakken og hvad skal jeg gøre, og så flyttede vi til et andet land. Alting bliver bedre og bedre.
Kan du ikke lave en rap på polsk, næste gang vi mødes, lyder det fra Jan Samuelsen, inden han forlader drengene i lydstudiet.