Dansk frihedstradition hånes. Hvad bilder de sig egentlig ind?

DET ER IKKE et stort problem, siger en afdelingsleder på et dansk asylcenter om den chikane, som anderledes troende og tænkende asylsøgere lejlighedsvis kommer ud for. Det er selvfølgelig godt, hvis der ikke er så mange asylsøgere, som chikaneres af andre asylsøgere, men selvom problemet skulle være relativt lille i omfang, så er det sikkert alvorligt nok for ofrene, og det burde også give anledning til alvorlige overvejelser hos de ansvarlige myndigheder og politikere.

Hvad skal man for eksempel sige om den praksis, at de kristne på et jysk asylcenter hentes 200 meter fra centret, når de skal i kirke, for at undgå chikane? Ja, jeg tvivler ikke på, at centret har sine gode grunde til at gøre sådan, men det er da dybt problematisk, at risikoen for chikane kræver en sikkerhedsafstand mellem kirkegængerne og de andre beboere.

Hvad bilder de sig egentlig ind? Mennesker, som søger asyl i Danmark og samtidig spytter på Danmark gennem deres chikanøse opførsel? Man skulle tro, at de, som angiveligt er flygtet fra undertrykkelse og forfølgelse og nu nærer et brændende håb om at få ophold i det danske demokrati, ville respektere andres rettigheder. Det er åbenbart ikke altid tilfældet.

Lad os da sende et utvetydigt signal om, at asylsøgere, der chikanerer på grund af tro og meninger, ikke er velkomne i Danmark. De har med deres handlinger gjort sig selv utroværdige, for den frihed og tryghed, som de selv begærer, under de ikke andre. Jeg håber inderligt, at ingen af dem, som gør sig skyldige i chikanen, opnår asyl i Danmark. Det har de ikke fortjent, og Danmark er ikke tjent med nye borgere, som foragter retten til at tro og tænke frit.

Jesper Bacher,

sognepræst,

Rubbeløkkevej 10,

Rødby