Jægere i Nordamerika begyndte at jage fortidselefanter mastodonter mindst 1000 år tidligere, end videnskaben hidtil har ment.
Sporene af de først kendte jægere på kontinentet kan nu føres næsten 14.000 år tilbage i tiden, påviser et internationalt forskerhold.
Holdet ledes af dna-professor Eske Willerslev ved Københavns Universitet. Resultaterne bringes i det videnskabelige tidsskrift Science.
Omskrivningen af menneskets forhistorie i Nordamerika skyldes en spydspids fundet i et ribben på en mastodont, som blev nedlagt for 13.800 år siden.
Spydspidsen, som i øvrigt er udskåret af en mastodontknogle, blev sidst i 1970erne fundet i staten Washington. Her udgravede arkæologer skelettet af en fortidselefant. Den er først nu dateret.
Forskerholdets resultater er kommet frem, efter at knogle og spydspids har været igennem en lang række undersøgelser: dna-analyse, protein-sekventering, avanceret computerteknik og aldersbestemmelse gennem kulstof 14-metoden.
Den ny viden er mere kontroversiel, end man skulle tro.
Gennem mange år har der hersket en intens videnskabelig debat mellem forskere om, hvem der var de første mennesker i Nordamerika, hvor de kom fra, og hvornår de kom. De sidste 100 år har den helt dominerende hypotese været den om Clovis-kulturen, siger Eske Willerslev.
Clovis er navnet på en tidlig menneskelig kultur, der er fundet spor af New Mexico. Den går omtrent 13.000 år tilbage og anses for ophav til alle Nordamerikas indianske stammer.
Vores forskning viser imidlertid, at der var andre jægere på spil mindst 1000 år tidligere end Clovis-kulturen. Jeg mener, at der med vores fund nu er slået de sidste søm i Clovis først-teoriens kiste, siger Willerslev./ritzau/