FINANSMARKEDERNE reagerer mildest talt uroligt i denne tid. Det er ikke længere kun Grækenland, der er i det globale søgelys, fordi landet bevæger sig på kanten af en statsbankerot. Italien er også i det skarpe søgelys, Portugal og Irland har været det. Alt sammen truer euroen som valuta og eurozonen som garant for finansiel stabilitet. Problemerne kan ikke afgrænses de har globale konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Wall Street-bagmænd kræver Robin Hood-skat
Set fra en dansk synsvinkel er det lidt skæbnens ironi, at det danske EU-formandskab næste år formentlig vil være præget af at få løst problemerne med den fælles valuta og behovet for en stærk intern budgetdisciplin i EU som helhed og i eurozonen i særdeleshed.
Det bliver med andre ord svært overordnet at sætte andre ting på dagsordenen. Krisen i EU fylder så meget, også i verdensøkonomien, at selv G20-landene på deres møde i sidste uge først og fremmest måtte forholde sig til krisen i EU.
LÆS OGSÅ: Bølge af finansprotester rammer nu København
Bill Gates var inviteret af den franske præsident, Nicolas Sarkozy. Han kom med en opsang til G20-landene om at gøre noget mere for at bekæmpe den globale fattigdom. Bill Gates pegede i den forbindelse på indførelsen af den såkaldte Robin Hood-skat, en skat på finansielle transaktioner, som et af flere vigtige midler.
Budskabet blev afleveret, men G20-landene havde næppe tid til grundigt at diskutere sagen og slet ikke til at blive enige i Cannes, Frankrig. Robin Hood-skatten udformet som en omsætningsafgift på aktiehandel kan selv i en meget lille målestok tilvejebringe adskillige milliarder kroner til fordel for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
LÆS OGSÅ: Robin Hood ville elske Enhedslisten
Især Frankrig og Tyskland ved præsident Sarkozy og forbundskansler Merkel har i EU været bannerførere for indførelsen af en Robin Hood-skat i EU og globalt. De to statsledere er parate til at lade EU tage dette første skridt, til trods for at en sådan skat på globalt plan sandsynligvis har lange udsigter. Det skyldes modstand fra ikke mindst USA. Mindre kan også gøre det, og EU-Kommissionen fremlagde sidst i september et konkret forslag til, hvordan en sådan skat kan realiseres i en EU-sammenhæng.
Man skulle tro, at en Robin Hood-skat, hvor man populært sagt tager fra de rige og giver til de fattige, ville få fuldt medløb af den danske regering. For ud over de letsindige regeringer så har også den finansielle sektor et ansvar for den finansielle krise og må bidrage til dens løsning ikke kun når det gælder Grækenland. U-landene betaler en enormt høj pris for den finanselle krise. Men nej! Den danske regering har ikke blot meldt sig blandt de fodslæbende i EU. Den ligefrem afviser, at EU skal gå foran!
Jeg havde håbet og troet, at Helle Thorning-Schmidts (S) regering ville sadle om i forhold til den tidligere regering og bringe Danmark i front som et af foregangslandene i EU. Tilmed kunne det danske EU-formandskab være en unik platform for at skubbe sagen videre i EU, hvor slaget om Robin Hood-skatten endnu ikke er vundet på trods af EU-Kommissionens forslag.
Kirkeligt set er der til gengæld hjælp at hente fra pave Benedikt XVI. Allerede i rundskrivelsen Caritas in Veritate fra 2009 berørte paven effekterne af den globale krise ikke mindst i forhold til udviklingslandene. Paven talte for, at der er et akut behov for en ægte politisk autoritet på verdensplan, der kan give fattige nationer en større stemme i finansielle beslutninger, hjælpe med at styre den globale økonomi, garantere fødevaresikkerheden, sikre en bedre beskyttelse af miljøet og regulere flygtningestrømmene.
I sin rundskrivelse understregede paven endvidere, at den globale krise ikke først og fremmest er finansiel, men moralsk. For at kunne fungere korrekt behøver økonomien en etik, der sætter mennesket i centrum.
Forud for G20-topmødet i sidste uge var paven igen på banen. Denne gang i skikkelse af Det pavelige råd for retfærdighed og fred. Rådet er bekymret for den løbske kapitalisme. I en lidt anden og for pavestolen mere passende sproglig iklædning bliver Robin Hood-skatten nævnt som en måde at tilvejebringe midler på til de fattige lande samt tæmme finansmarkederne. Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, har også været ude med støtte til en skat på finansielle transaktioner.
Det handler om etik i økonomien. Om forvalterskab. Om retfærdighed. Derfor er det ikke så mærkeligt, at også kirkelige ledere har meldt sig på banen i diskussionen om den globale finansielle krise og til fordel for en mekanisme, der kan være med til at tøjle krisen og styrke fattigdomsbekæmpelsen.
Nu mangler vi så bare, at den danske regering for alvor kommer ind i kampen for at sikre, at EU kan gå forrest globalt.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen